By Luke Sholl

Sådan bruger du cannabis ansvarligtSådan bruger du cannabis ansvarligt

Sådan bruger du cannabis ansvarligt


Der er millioner af mennesker over hele verden, som bruger cannabis. Mange nyder at bruge urten til rekreative formål for at slappe af, øge kreativiteten og være social. Det er ingen hemmelighed, at cannabis giver eufori og får os til at føle os lykkelige. Selv dagligdagsopgaver bliver pludselig mere underholdende, efter at du har røget en joint. Men denne positive virkning kan også give bagslag. Efter et stykke tid kan nogle brugere føle, at de ikke kan opnå positive følelser uden brug af cannabis.

Hos Royal Queen Seeds går vi ind for ansvarligt cannabisforbrug. Vi mener, at urten bør forbedre vores liv, ikke hindre det. Ansvarligt brug hjælper dig med at opnå den perfekte balance, når det gælder cannabisforbrug. I stedet for at være afhængig af planten for at kunne fungere, kan den bruges i særlige situationer, så du virkelig kan sætte pris på, hvad den har at byde på.

Nedenfor kan du se grundreglerne for ansvarligt cannabisforbrug. Men for at få et godt udgangspunkt, vil vi starte med at gennemgå, hvilke virkninger cannabis har på kroppen og de potentielle negative virkninger af cannabisbrug.

Virkningerne af cannabis på kroppen

Har du nogensinde hørt om det endocannabinoide system (ECS)? Dette netværk gør, at cannabis kan arbejde på en meget unik måde inde i kroppen. ECS er kendt som vores "universelle reguleringssystem", og det hjælper alle andre systemer i kroppen med at fungere efter hensigten. Det består af tre hoveddele: receptorer, signalmolekyler kaldet endocannabinoider ("endo" betyder "inden i") og enzymer.

Stort set alle celler i kroppen besidder cannabinoidreceptorer, som vores endocannabinoider binder sig til for at skabe fysiologiske ændringer. De er med til at regulere stort set alt som bl.a. affyring af neurotransmittere, hudens sundhed og knogletæthed.

Cannabis indeholder også cannabinoider, men disse kemikalier kaldes phytocannabinoider ("phyto" betyder "plante"). Faktisk var det opdagelsen af phytocannabinoider, der førte til afsløring af ECS. Kort sagt kan phytocannabinoider binde sig til cannabinoidreceptorer i kroppen, da deres struktur ligner strukturen af endocannabinoider.

Hvis du læser denne artikel, har du sikkert hørt om THC. Dette molekyle er det største psykotropiske element i cannabis. Det binder sig til CB1-cannabinoidreceptorer i hjernen, som så gør dig høj. Hver gang du ryger en joint eller indtager et spiseligt cannabisprodukt, indtager du molekyler, som ændrer funktionen et af de vigtigste systemer i menneskekroppen.

Forskellige måder at bruge cannabis på

Der er masser af måder at bruge og indtage cannabis på. Mennesket har brugt urten i tusindvis af år, men vores forfædre havde kun mulighed for at ryge, spise og drikke den. Mange af os nyder stadig disse metoder, men moderne teknologi gør det muligt at bruge cannabis på nye og spændende måder.

Rygning

Nogle af de mest populære cannabisprodukter til rygning er knopper, hash, kief og dabs. Udover at du kan vælge, hvad du vil ryge, kan cannabisbrugere også vælge, hvordan de vil ryge det. De mest almindelige metoder til cannabisrygning er joints, blunts, bonger og piber.

Når du ryger cannabis får du en hurtig virkning. Når du inhalerer cannabis passerer cannabinoider gennem alveolerne i lungerne og videre ud i blodet, hvorefter de når op til hjernen. Selvom det er en effektiv måde at blive høj på, er der nogle negative virkninger forbundet med rygning af cannabis. Når cannabis udsættes for høje temperaturer sker der en afbrænding, som frigiver kræftfremkaldende stoffer og toksiner.

Rygning

Vaping

Vaping foregår ved lavere temperaturer end rygning. Det producerer nok varme til at fordampe cannabinoider, terpener og andre ønskelige kemikalier uden at afbrænde plantematerialet. På den måde udsættes brugeren for færre skadelige kemikalier, samtidig med at de opnår den samme hurtige virkning som ved rygning.

Der findes mange forskellige typer vaporizere at vælge imellem som fx større stationære modeller, der er velegnede til hjemmebrug og bærbare lommepenne, der er ideelle til, når du er på farten. De forskellige vaporizere er kompatible med forskellige produkter som bl.a. blomster (knopper), hash og koncentrater.

Vaping

Spiselige produkter

Hvis du nogensinde har prøvet spiselige cannabisprodukter, ved du også , at de har en helt anden virkning, end når du inhalerer cannabis. Virkningerne fra brownies, kager og drikkevarer, som indeholder cannabis, rammer hårdere og holder længere.

Men hvorfor rammer spiselige produkter så hårdt? Hemmeligheden ligger i, hvordan kroppen behandler THC, efter at vi har spist det. Denne indtagelsesmetode sender molekylet gennem fordøjelsessystemet og videre til leveren, som genkender det som et fremmed stof. Leveren nedbryder det ved hjælp af enzymer, som så omdanner det til metabolittet 11-hydroxy-THC, og det er et meget mere potent molekyle.

Spiselige produkter

Under tungen

Når du tager et par dråber cannabisolier eller -tinkturer under tungen får THC og andre cannabinoider næsten øjeblikkelig adgang til blodbanerne. De trænger ind i kapillærerne gennem et tyndt lag væv, hvorefter de sendes videre til hjernen.

Under tungen

Topisk

Du husker nok at vi tidligere nævnte, at ECS findes overalt inde i kroppen? Men det eksisterer faktisk også i huden, hvor det regulerer celleproliferation, -differentiering og hudens generelle sundhed.

Topiske cannabisprodukter som fx balsam, cremer og lotioner kan målrette cannabinoidreceptorer i huden. Det er dog kun en meget lille mængde af cannabinoiderne, der trænger ind i blodbanerne, når det påføres huden, så du skal ikke forvente at blive høj efter at have smurt dig ind i THC-rige cremer. Når det så er sagt, har nogle virksomheder udviklet transdermale plastre og andre tilførselssystemer, der forbedrer absorptionen af THC og andre cannabinoider gennem huden.

Topisk

De negative virkninger af cannabisbrug

Cannabis har ry for at være et sikkert, naturligt stof. Sammenlignet med mange andre lægemidler har cannabis en langt mere imponerende sikkerhedsprofil. Når du læser om cannabis online, støder du ofte på kommentarer som: "der er aldrig nogen, som er døde af cannabis", og "det er umuligt at overdosere cannabis". Men generalisering skyldes næsten altid bias. Lad os tage et kig på fakta omhandlende sikkerheden af cannabis som bl.a. negative virkninger, overdosering og dødsfald.

Kortsigtede virkninger

Cannabisbrugere kan af og til opleve akutte negative virkninger. De kan opstå efter brug af cannabis i små mængder og i korte perioder. Disse omfatter bl.a.:

Angst Forvirring
Paranoia  Kvalme
Nedsat hukommelse Green-out

Langvarige virkninger

For meget af det gode er ikke altid godt - og det gælder for alle stoffer, der findes i verden. Brug af store mængder cannabis og over lange perioder kan resultere i mere alvorlige fysiske og psykiske problemer som bl.a.:

Ændret hjerneudvikling (hovedsageligt hos teenagere) Reduceret tilfredshedsfølelse og ændringer i hjernens belønningssystem
Cannabis hyperemesis-syndrom Lungeproblemer på grund af hyppig rygning
Depression (der er en sammenhæng, men der findes ingen konkrete beviser) Øget risiko for psykose

Kan man overdosere cannabis?

Der findes ingen registrerede tilfælde af personer, som er døde på grund af en overdosis af cannabis alene. Der sker hyppigt dødsfald som følge af en overdosis af lægemidler som opioider, da de påvirker vejrtrækningscentrene i hjernen. Da der i disse områder af kroppen ikke findes særlig mange cannabinoidreceptorer, er dødsfald grundet overdosis af cannabis næsten uhørt.

Er cannabis farligt?

Der findes ikke noget simpelt svar på dette spørgsmål. Cannabis kan både hjælpe og skade. Selvom planten kan forværre psykiske lidelser og forårsage uønskede fysiske reaktioner hos nogle mennesker, tolereres den godt af de fleste brugere.

Der findes dog sjældne tilfælde, hvor cannabis kan være dødelig. Disse dødsfald er dog ikke som følger af en typisk overdosis. Der findes mindst to registrerede dødsfald[1] af patienter med cannabis hyperemesis-syndrom. Tilstanden skyldes en toksisk reaktion på THC, der forårsager hyppig opkastning og mavesmerter, og det er sandsynligvis forbundet med arvelig disposition.

Hvordan kan cannabis sammenlignes med andre lægemidler?

Når man ser på dødelighedsstatistikken for andre lægemidler, er det klart, at cannabis er langt mere sikkert. Millioner af mennesker dør hvert år som følge af opioider og alkohol, hvorimod dødsfald, som er direkte forårsaget af en cannabisoverdosis stort set ikke eksisterer.

Er cannabis vanedannende?

Cannabisafhængighed, kendt som marihuanamisbrug, er faktisk en reel diagnose. Nogle mennesker kan opretholde et sundt forhold til cannabis i mange år uden at blive afhængige. Alligevel er der nogle mennesker, som bliver afhængige af marihuana efter at have brugt planten i et kort stykke tid.

Hver gang du indtager THC, fyrer du op under neuroner, der er forbundet med hjernens belønningssystem, og dit nervesystem begynder at værdsætte afslapning og eufori. Nogle mennesker nyder med glæde en joint eller spiselige produkter af og til og føler ikke behov for konstant at mætte deres CB1-receptorer med THC. Men da vi er forskellige både genetisk og psykologisk, udvikler nogle brugere hurtigt en forkærlighed til cannabis, der manifesterer sig som misbrug.

National Institute on Drug Abuse oplyser, at cirka 30% af cannabisbrugere oplever[2] en vis grad af afhængighed. Alene i USA opfyldte 4 millioner cannabisbrugere kriterierne for cannabisafhængighed i 2015, og 140.000 af disse personer søgte behandling for deres cannabismisbrug.

Der er flere kendetegnende symptomer på marihuanamisbrug som bl.a.:

Sløvhed Paranoia
Social tilbagetrukkenhed Depression
Irritabilitet Manglende interesse for tidligere hobbyer
Forsøg på at stoppe med brug af cannabis, men vender tilbage til gamle forbrugsmønstre





Mennesker, der udvikler marihuanamisbrug, starter ofte med at bruge cannabis som et funktionsmæssigt behov. Men dette adfærdsmønster kan hurtigt udvikle sig til uforsvarlig cannabisbrug.
Personer, der lider af marihuanamisbrug, vægter ofte cannabis højere end alt andet, ryger gerne hver eller hver anden time, forsømmer daglige opgaver og lader personlige forhold falde fra hinanden.

Grundreglerne for ansvarligt cannabisforbrug

Nu kender du den negative side af cannabis. Men hvordan ser et sundt og ansvarligt cannabisforbrug ud? En lang række succesfulde forretningsfolk, atleter og berømtheder bruger cannabis regelmæssigt, men lever stadig gode og succesfulde liv. De fleste af os kan bruge cannabis til positive formål, men vi er nødt til at have den rigtige tilgang til urten.

National Organization for the Reform of Marijuana Laws (NORML) ved en del om cannabis og lobbyer aktivt for plantens fordele til den amerikanske regering. Gruppen har også foreslået en liste over grundregler, der definerer ansvarligt cannabisforbrug. Du kan se disse grundregler nedenfor.

Kun for voksne

Unge mennesker har ikke adgang til alkohol og visse receptpligtige lægemidler. Mange stoffer påvirker yngre kroppe på forskellige måder. Den samme begrænsning bør gælde for cannabis. Selvom mange mennesker, der læser dette, sikkert har eksperimenteret med cannabis i teenageårene, kan urten påvirke hjernens udvikling negativt og medføre problemer med mental sundhed senere i livet.

Du bør ikke køre, efter du har røget (eller spist) cannabis

Cannabis påvirker vores dømmekraft, reaktionstid og motoriske koordinationsevne, og derfor er det ikke sikkert at indtage[3], før du skal bag rettet. Ansvarlige cannabisbrugere bør aldrig tage ud på en køretur efter at have røget eller indtaget spiselige cannabisprodukter, da det kan bringe dig selv og andre i fare.

Vær opmærksom på, hvor du bruger cannabis

Den amerikanske psykolog og psykedeliske fortaler Timothy Leary opfandt udtrykket "set and setting" (sindstilstand og omgivelser). Han udviklede konceptet som en måde at optimere hallucinogene oplevelser og minimere risikoen for dårlige trips. Cannabisbrugere kan også gøre brug af dette princip for at mindske risikoen for at få dårlige oplevelser, når de er høje.

"Set" refererer til brugerens sindstilstand under brugen af cannabis. Når du er i en god sindstilstand, er der større chancer for, at du får en behagelig oplevelse. Urten har en tendens til at tvinge os til at konfrontere ting, vi udskyder eller undertrykker, og det kan virke foruroligende.

“Setting” refererer til dine omgivelser under brug af cannabis, og hvem du er sammen med. Hvor ryger eller vaper du? Fungerer THC bedst for dig, når du befinder dig i et overfyldt, socialt lokale, eller når du er alene ude i naturen? Når du lærer, hvor du har den bedste oplevelse, får du et bedre og mere produktivt forhold til urten.

Modstå misbrug

Det lyder meget simpelt, ikke? Ansvarlige cannabisbrugere bør naturligvis undgå, at brugen af cannabis kommer helt derud, hvor det begynder at påvirke sundhed, personlig udvikling og præstation negativt. Nogle mennesker har mere kontrol over deres cannabisbrug og har lettere ved at sætte grænsen selv. Men for dem, der kæmper med misbrugstendenser, er det en større udfordring at finde balancen.

Respekter andre menneskers rettigheder

Ansvarlige cannabisbrugere bør vide, at det ikke er alle, som deler deres syn på cannabis. Det er vigtigt at tænke på, hvordan vores cannabisbrug kan påvirke andre. Hvis du tænder en joint ved et busstoppested eller i en park, kan det virke forstyrrende for andre folk, der ikke værdsætter lugten eller røgen. Tænk på andre, når du bruger cannabis, især hvis det er ude i det offentlige.

Andre ting, der kan hjælpe med at opretholde et ansvarligt forhold til cannabis

Ovenstående principper tegner en god ramme for ansvarligt cannabisforbrug, men der findes andre logiske overvejelser, du bør gøre dig, når det kommer til sikkert cannabisbrug.

  • Brug ikke cannabis under graviditet, eller mens du ammer

Kvinder bør ikke bruge cannabis under graviditet, og når de ammer. Børn kan indtage cannabismolekyler som bl.a. THC gennem livmoderen og gennem modermælken efter fødslen. Brug af cannabis i denne periode påvirke barnets kognitive, sociale og motoriske udvikling[4].

  • Bland ikke cannabis med alkohol

Hvis du drikker, før du indtager cannabis, kan virkningerne af THC blive forstærket, og der er generelt større sandsynlighed for at få en negativ oplevelse, når du blander cannabis med alkohol. Selvom nogle brugere har fundet deres personlige perfekte balance ved hjælp af begge stoffer, kan kombinationen øge chancerne for at opleve green out.

  • Brug ikke cannabis sammen med visse former for medicin

Der findes i alt 380 lægemidler, som interagerer med cannabinoider, og 26 af disse bør man være ekstra forsigtig med. Patienter bør altså tale med deres læge, før de bruger urten, hvis de tager receptpligtig medicin.

  • Opbevar din urt påpasseligt

Ansvarligt cannabisbrug inkluderer også at du opbevarer din urt på et sikkert sted. Opbevar din cannabis på et diskret og sikkert sted - ideelt i en lufttæt glasbeholder, der skjuler lugten. Opbevar din beholder utilgængeligt for kæledyr og børn. Brug en lås for at mindske risikoen for uønskede indbrud.

Andre ting, der kan hjælpe med at opretholde et ansvarligt forhold til cannabis

Kæmper du med dit cannabisforbrug?

Selvrefleksion hjælper os med at evaluere vores liv og finde områder, der halter lidt. Det hjælper også med at finde ud af, hvordan vi kan forbedre os selv. Det er sundt at overveje vores cannabisforbrug af og til. Er vaping hver halve time med til at forbedre dit liv, eller kan du opnå meget mere med dit liv, hvis du i stedet vælger mådehold?

Hvis du indser, at dit cannabisforbrug ikke er sundt, findes der masser af ting, du kan gøre for at rette op på det. Hvis du holder en lille pause, har du mulighed for at blive klar i hovedet, reflektere over dit cannabisforbrug og fysisk nulstille din hjerne, så du får en bedre virkning fra urten i fremtiden.

- Hvorfor holde pause?

Først og fremmest kan en pause fra cannabisbrug hjælpe dig med at forbedre dit liv, hvis du indser at dit marihuanaforbrug er for højt. Når du tager en pause, kan det hjælpe dig med at genvinde en følelse af kontrol, og du får masser af tid, som du kan bruge på andre ting. Samtidig giver du dit endocannabinoide system en pause.

Langsigtet brug af cannabis med højt THC-indhold forårsager nedregulering af dine CB1-receptorer. Det er disse receptorer, som THC binder sig til for at producere dets virkninger. Det betyder, at du med tiden har brug for mere cannabis for at opnå de samme virkninger. Kan du huske de første gange, du prøvede at ryge? Du havde højst sandsynligt kun brug for et par enkle hiv for at blive superhøj. Når du har brugt cannabis i flere måneder, gør nedreguleringen af CB1-receptorerne, at du skal ryge meget mere for at opnå den samme virkning.

Når du holder en pause, begynder cellerne at danne flere CB1-receptorer igen. Efter et par ugers pause, vil du opleve, at der skal meget mindre til, for at du bliver høj. Det betyder, at du højst sandsynligt ikke har brug for nær så meget cannabis for at føle dig tilfredsstillet.

- Det bliver ikke nemt

Det kræver disciplin og en dedikeret indsats at bryde enhver form for vane. Nogle mennesker kan en kold tyrker, men det er bedst at reducere dit forbrug langsomt over tid for at gøre det nemmere at holde en pause. Du kan også opleve abstinenssymptomer, hvis du stopper for pludseligt (mere om det herunder).

- Brug træning som substitution

Motion kan hjælpe på mange forskellige problemer. Ikke nok med at det holder dig fysisk sund, men det hjælper også med at holde din mentale sundhed i skak. Motion øger også vores endocannabinoidniveauer. Konditionstræning som fx løb, cykling og svømning tvinger vores krop til at producere større mængder af anandamid (lyksalighedsmolekylet), som hjælper med forbedring af humør.

- Sæt ekstra fokus på ting, du brænder for

Nogle gange kan en joint fylde os med motivation og hjælpe os med at fokusere på det, vi brænder for. Men det kan ikke benægtes, at det at være høj også kan føre til dovenskab og få os til at undgå de ting, vi normalt elsker at lave. Brug din fritid og mentale klarhed til at lægge mere energi i de ting, som du har passion for. Det hjælper ikke bare med at distrahere dig, men du vil højst sandsynligt også opleve at din produktivitet forbedres markant i løbet af denne periode.

Symptomer på cannabisabstinenser

Det kommer som en overraskelse for mange cannabisbrugere, at man kan udvikle abstinenser fra cannabis. Folk tror tit, at der ikke er problemer forbundet med at stoppe sit cannabisbrug fra den ene dag til den anden, da det er et naturligt stof og relativt sikkert at bruge. Heldigvis er abstinenssymptomerne slet ikke nær så voldsomme som dem forbundet med andre stoffer, men de kan stadig sætte sine spor både psykisk og fysisk. De omfatter bl.a.:

Irritabilitet Søvnproblemer
Hovedpine  Influenzalignende symptomer
Angst og depression









Cannabisabstinenser finder typisk sted over de første fire uger. Tidslinjen ser nogenlunde således ud:

  • Uge 1: Irritabilitet, angst og søvnproblemer sætter ind
  • Uge 2: Abstinenssymptomerne topper, og du kan opleve influenzalignende symptomer
  • Uge 3: Symptomerne begynder at aftage
  • Uge 4: Cannabinoidreceptorer begynder at opregulere, og symptomerne forsvinder

Symptomerne på cannabisabstinenser er ikke spor behagelige, men der findes nogle ting, du kan gøre for at tage det værste. Her er et par tips til at undgå de værste bump på vejen:

Drik rigeligt med væske Hold dig aktiv, dyrk motion
Spis en afbalanceret kost Brug afslapningsteknikker som fx meditation
Gå tidligt i seng Hold dig social og søg støtte fra familie og venner

Sådan ryger du marihuana på en ansvarlig måde

Efter din pause kan du vælge at starte med at bruge cannabis igen. Du har givet dig selv tid til at reflektere, forbedrede din kost og søvnrutine, og du er forhåbentlig også kommet i gang med at motionere mere. Men hvordan passer cannabis ind i din nye sunde livsstil? Hvad kan du gøre for at holde balancen, når det gælder dit marihuanaforbrug? Find svaret nedenfor.

Vælg det rigtige tidspunkt på dagen

Der findes et rigtigt tidspunkt for alt. Kaffe fungerer bedst om morgenen, mens beroligende urtete er bedst lige inden sengetid. Men hvad så med cannabis? Vi anbefaler, at man bruger cannabis som en belønning i fritiden. Indtagelse af urten bliver pludselig meget sjovere, efter du har udført alle dagens gøremål.

Gem cannabis til sociale sammenkomster

De ting vi foretager os hyppigt, kan hurtigt udvikle sig til mønstre. Hvis du begynder at bruge cannabis alene derhjemme igen, falder du højst sandsynligt tilbage i samme mønster. Hvorfor ikke gemme disse specielle oplevelser til sociale stunder og dele dem med dine venner? Nyd den sociale side af cannabis, og fnis og hyggespis sammen med mennesker, du holder af.

Tag det stille og roligt

Husk, at du nu har flere CB1-receptorer i kroppen. Det er ikke en god idé at starte med dabbing eller gnaske løs på spiselige produkter til at starte med. Tag dig god tid, og find den rette balance. Når du har fundet den, bør du holde dig der et stykke tid og nyde din oplevelse. Der er ingen grund til at udrydde alt det marihuana, du har derhjemme.

Gem det til særlige lejligheder

Cannabisrygning kan forbedre vores oplevelser. I stedet for at ryge marihuana det samme sted hver dag, er det en god idé at gemme det til de mindeværdige oplevelser. Nyd vaping på stranden eller på en skovtur, eller lav en spiselig ret, inden du tager på campingtur.

Overvej forskellige cannabinoidprofiler

THC er ikke det eneste, som cannabis har at byde på nu om dage. Du kan også vælge sorter med højt CBD-indhold og opleve en klar virkning i hovedet uden at blive det mindste høj. Der findes sorter, som tilbyder forskellige THC- og CBD-forhold, som giver dig det bedste fra begge verdener. Find ud af, hvilke sorter der fungerer bedst for dig, når det kommer til at holde dig produktiv, afbalanceret og sund.

Føler du, at du sidder fast i den samme rille?

Hvis du kæmper med at opretholde et sundt og fornuftigt forhold til cannabis, er du ikke alene. De ovenstående tips fungerer godt for mange mennesker, mens andre har brug for lidt mere støtte. Du behøver ikke føle dig alene i kampen. Start med at tale med nære venner og familie om din situation. Hvis du finder ud af, at du stadig ikke gør fremskridt, kan du overveje at tale med din læge om det.

External Resources:
  1. Cannabinoid Hyperemesis Syndrome Survey and Genomic Investigation https://www.liebertpub.com
  2. Is marijuana addictive? | National Institute on Drug Abuse (NIDA) https://www.drugabuse.gov
  3. Does marijuana use affect driving? | National Institute on Drug Abuse (NIDA) https://www.drugabuse.gov
  4. Cannabis use in pregnancy and breastfeeding: The pharmacist’s role https://www.ncbi.nlm.nih.gov
Ansvarsfraskrivelse:
Denne artikel er skrevet udelukkende som informativt indhold og er baseret på forskning offentliggjort af andre eksterne kilder.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.