Hvordan laves THC og CBD: Forstå cannabinoidvejen

How THC And CBD Are Made: Understanding The Cannabinoid Pathway

De fleste dyrkere har et ultimativt mål: at producere store, smukke blomster med den højest mulige mængde af THC eller CBD. Det er almen viden, at potensen topper på et bestemt tidspunkt og derefter gradvist aftager over tid. Høster du for tidligt eller for sent, kan alt dit hårde arbejde være forgæves.

Men hvordan skaber cannabis de mest eftertragtede cannabinoider? Dine planter slapper jo ikke bare af, mens de nyder alt det lys. Der bliver udført en ufattelig mængde arbejde på et molekylært niveau. Lad os se nærmere på cannabinoids biosyntesevej.


CBGA OG CBGVA: HVOR DET HELE STARTER

Før cannabisplanter producerer nogen cannabinoider, producerer de et kemisk stof, der hedder geranylpyrophosphat. Når dette stof binder sig til olivetolsyre, skabes cannabigerolsyre, som også kaldes CBGA. Hvis det derimod binder sig med viranolsyre, skabes cannabigeroviranolsyre, også forkortet til CBGVA.

Det er her, hvor alle de kommende cannabinoider starter. Uden disse byggeklodser ville du aldrig have nogen THC eller CBD.

CBGA's molekylære struktur er C₂₂H₃₂O₄ - det svarer til 22 carbonmolekyler, 32 brintmolekyler og 4 iltmolekyler. CBGVA minder om ovenstående molekylære struktur med C₂₀H₂₈O₄, som indeholder færre carbon- og brintatomer. Husk på disse tal, da kommende cannabinoider har en meget lignende formel. De mister måske nogle få atomer, men de fleste af forskellene mellem hver cannabinoid skyldes den bestemte sammensætning af atomerne.

CBGA AND CBGVA: WHERE IT ALL STARTS

BIOSYNTESE SKABER SYREFORMERNE AF DE PRIMÆRE CANNABINOIDER

Når CBGA og CBGVA kombineres med bestemte enzymer (syrebaserede syntaser), ændrer de sig gennem biosyntese til syreformerne af én af de tre primære cannabinoider: THC, CBD eller CBC. Bemærk, at de nye molekylære formler minder meget om CBGA eller CBGVA, men hver ny cannabinoid har smidt nogle få brintatomer. Alle carbon- og iltatomerne er fortsat til stede:

- CBGA + THCA-syntase = THCA eller tetrahydrocannabinolsyre
- CBGA + CBDA-syntase = CBDA eller cannabidiolsyre
- CBGA + CBCA-syntase = CBCA eller cannabichromensyre

- CBGVA + THCA-syntase = THCA eller tetrahydrocannabinolsyre
- CBGVA + CBDA-syntase = CBDA eller cannabidiolsyre
- CBGVA + CBCA-syntase = CBCA eller cannabichromensyre

THCA, CBDA og CBCA har alle den samme formel, svarende til C₂₂H₃₀O₄. THCVA, CBDVA og CBCVA deler også den samme formel C₂₀H₂₆O₄. Disse atomer er dog anbragt på forskellig vis, og det forklarer deres forskellige træk.

Selvom THCA og THCVA lyder meget ligesom THC, er de alligevel ikke særlige psykotropiske, og gør dig ikke høj, før de bliver konverteret ved det næste stoppested på cannabinoidvejen. Ved det punkt kommer alle disse cannabinoider til at indtage deres aktive form.

BIOSYNTHESIS CREATES THE ACID FORMS OF THE PRIMARY CANNABINOIDS

DECARBOXYLERING ÆNDRER SYRER TIL AKTIVE FORMER

Selv hvis cannabis bliver skåret ved det bedste tidspunkt for høsten, indeholder den fortsat meget få aktive cannabinoider. På dette tidspunkt er de stadig i deres syreform på et molekylært niveau. Dette er grunden til, at du ikke bliver høj af at spise rå cannabis. Den skal decarboxyleres, før cannabinoiderne kan indtage deres aktive form.

Fermentering vil efterhånden delvist decarboxylere din urt, men varme gør et mere fuldendt stykke arbejde. Denne proces sker øjeblikkeligt, når du ryger eller bruger din vaporizer, men ikke når der laves spiselige produkter. Det er netop derfor, at opskrifter anbefaler, at du decarboxylerer i ovnen først inden tilberedning.

Jamen, hvad gør decarboxylering rent faktisk på et molekylært niveau? Den fjerner et carbonatom og to iltatomer fra hver molekyle. Det er grunden til, at "carb" og "oxy" er del af ordet.

For THC bør du opvarme din tørrede cannabis i ovnen ved 120°C i mindst 20-30 minutter, når du tilbereder eller laver ekstrakter. Hvis du gerne vil bevare terpenerne, skal du opvarme over længere tid ved lavere temperaturer. For CBD skal du skrue ovnen op til 140°C og forlænge tiden til 60-90 minutter.

DECARBOXYLATION CHANGES ACIDS TO ACTIVES

Når du er færdig, vil dette være dine nye cannabinoider:

- THC eller tetrahydrocannabinol
- CBD eller cannabidiol
- CBC eller cannabichromen

- THCV eller tetrahydrocannabivarin
- CBDV eller cannabidivarin
- CBCV eller cannabichromevarin

Endnu engang er de molekylære formler de samme, men strukturen og sammensætningen af atomer får cannabinoiderne til at have meget forskellige virkninger. Den molekylære formel for THC, CBD og CBD er C₂₁H₃₀O₂, mens den for THCV, CBDV, and CBCV er C₁₉H₂₆O₂.

HVAD MED DEN HELT GAMLE CBG?

Så snart planterne er blevet modne er langt størstedelen af CBGA blevet transformeret til THCA, CBDA og CBCA. Det småtteri, som er tilbage, ændrer sig til cannabigerol eller CBG (ingen A eller VA), når det udsættes for varme. Dette gør, at CBG adskiller sig fra THC ved at indeholde to yderligere brintatomer.

Det kan blive ret forvirrende, så her er en gennemgang af de tre meget lignende formler:

- CBGA: C₂₂H₃₂O₄
- THC: C₂₁H₃₀O₂
- CBG: C₂₁H₃₂O₂

Endnu engang betyder disse transformationer mere end tabet af nogle få atomer. Omstruktureringen af de tilbageværende atomer skaber en helt ny, men alligevel tæt forbundet kemisk sammensætning med meget forskellige egenskaber i forhold til enhver anden unik cannabinoid.

CBG er en aktiv, mindre cannabinoid, som ikke er blevet forsket i særlig meget, men menes at have et utal af potentielle sundhedsmæssige fordele, heriblandt smertelindring og kræftbekæmpende egenskaber. På samme vis som med CBD er den imidlertid ikke mærkbar psykotropisk og giver dig ikke en klassisk high. Hvis du prøver at bruge en urt, der er CBG-rig, så høst 2-3 uger før modenheden topper.

DEGRADERING OVER TID GØR RESTEN

Lad cannabinoiderne leve deres eget liv, og de ændrer form igen med tiden og eksponering til atmosfæren. Dette kaldes degradering. Det kan ske, hvis du venter for lang tid med at høste, eller med modnet cannabis, som ikke opbevares ordentligt. Degradering svækker selv de mest potente blomster, mens de aktive cannabinoider konverterer over til deres mindre eftertragtede kemiske former.

Du kan faktisk se THC'en ændre sig til CBN eller cannabinol, hvis du kigger på trichomerne. Degraderingen sker i takt med, at farven skifter fra mælkehvid til gul. CBN har en vis mild psykoaktivitet, men virkningen er mere narkotisk eller euforisk. Hvis du er ude efter en stenet oplevelse, der i højere grad limer dig til sofaen, kan du eksperimentere ved at forsinke din høst af en enkelt plante, indtil de fleste af krystallerne har skiftet farve.

Ændringen fra THC til CBN kræver kun tab af fire brintatomer for at ændre formlen fra C₂₁H₃₀O₂ til C₂₁H₂₆O₂. At gå fra CBD til CBE eller cannabielsoin ændrer derimod formlen på en anderledes måde. Cannabinoiden henter faktisk en iltatom, hvilket fører til C₂₁H₃₀O₃.

For at sikre, at din cannabis degraderer så langsomt som muligt, bør du overvåge disse fire forhold:

- Temperatur: Opbevar urten ved 20°C eller lavere
- Luftfugtighed: Hold den relative luftfugtighed i dit opbevaringsområde på omkring 60%
- UV-lys: Opbevar din cannabis et mørkt sted og beskyt mod direkte sollys.
- Ilt: Lufttætte beholdere, som begrænser luftgennemstrømning, , begrænser yderligere iltning

Som et planteprodukt er cannabis trods alt et letfordærveligt produkt på samme måde som frugt og grønt. Når den opbevares korrekt, har den dog en lang holdbarhed. Ekstrakter lader til at holde på deres potens lidt længere, men cannabinoiderne i dine koncentrater degraderer også på et tidspunkt.

CANNABINOIDVEJEN - KONKLUSION

Hvem ville have troet, at cannabisplanter arbejder så hårdt på et mikroskopisk niveau? De har muligvis gang i endnu mere, som vi bare ikke har opdaget endnu. Den videnskabelige verden afslører løbende mere om disse magiske planter. Det eneste, vi kan vide os sikre på er, at der er meget mere at lære.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.