Sådan og derfor skal du bruge en cannabiskværn
En kværn er et vigtigt stykke marihuanatilbehør. Det er med til at give en mere behagelig røg og gør det nemmere at tage din cannabis med dig. Der er mange grunde til, at kværnen fortjener en plads blandt dit udstyr. Mange brugere tøver pga. omkostninger, men hvis du bruger cannabis regelmæssigt, er investeringen bestemt det hele værd. Før du går ud og køber en kværn, er der et par ting, du bør overveje.
HVORFOR BØR DU UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER KVÆRNE DIN MARIHUANA?
Når du kværner din marihuana inden rygning eller vaping, bliver den ganske enkelt nemmere at bruge. Du vil også opdage, at din cannabis er nemmere at tage med dig og får en mere behagelig røg, når du kværner den.
Kværnet marihuana er typisk mere blødt, fordi det får en meget mere ensartet konsistent. I modsætning til hele knopper, hvis form kan påvirke røgens flow, afgiver kværnet marihuana en mere jævn og ensartet røg. Det betyder, at du er i stand til at rulle tætte, glatte joints, som er mere effektive. Når det kommer til rygning i bong, undgår du uforudsigelige hiv og sammenklumpning, hvis du bruger kværnet marihuana.
Derudover har kværnet marihuana mindre kontakt med dine hænder. Det forhindrer trichomer og de dyrebare cannabinoider, de indeholder, i at blive beskadiget. Når du bruger en kværn, beholder du kvaliteten og styrken af dine knopper. I stedet for at miste disse trichomer opsamler en god kværn dem, så du kan nyde dem senere.
KIEF-KRYSTALLER
Kief er et udtryk for de fine trichomer og cannabinoider, der enten samles i bundkammeret eller sætter sig på indersiden af din kværn. Kief er meget mere potent og renere end almindelige knopper. Brug dem ansvarligt, fordi intensiteten af virkningen muligvis overrasker dig.
Du kan tilsætte kief-krystallerne i en bong, vape dem i de fleste vaporizere eller drysse dem i en joint. Efter decarboxylation kan du også bruge dem i madlavning og bagning. Hvis du overvejer at købe en kværn, er det værd at investere i en med, som har et kief-kammer.
MERE VELSMAGENDE MARIHUANA
Rygning eller vaping af kværnet marihuana fremhæver virkelig de naturlige smagsstoffer af terpenprofilen. Når du åbner hovedkammeret i din kværn, vil du blive overvældet af sortens naturlige duft. Mens nogle mennesker kun er interesseret i at blive høje, opdager mange at den forbedrede smag af de kværnede knopper virkelig gør deres rygeoplevelse meget bedre.
NEMMERE AT TAGE MED DIG
Det kan være ret praktisk at opbevare din cannabis i en lille kværn, når du skal have den med dig. De fleste metalkværne har magnetiske komponenter, så dine knopper opbevares sikkert selv under transport. Derudover hjælper en velbygget kværn dig med at skjule lugten, som nogle gange kan være et problem. Du vil sikkert også blive overrasket over, hvor meget cannabis din kværn egentlig kan rumme på én gang.
HVILKE SLAGS KVÆRNE FINDES DER?
Kværne kan variere i form, størrelse, pris og funktionalitet. Når du skal vælge, hvilken type kværn du skal købe, afhænger det af dine behov og dit budget. En lille kværn med to kamre er ideel til dem, der er på udkig efter en praktisk og billig kværn, de kan tage med sig på farten. Hvis du er på udkig efter en kraftfuld og hurtig kværn, er det bedre at investere i en elektrisk kværn.
ELEKTRISK KVÆRN
Elektriske kværne er superpraktiske, da de gør alt det hårde arbejde for dig. Den største ulempe ved elektriske kværne er, at de har brug for strøm. Medmindre du har en batteridrevet kværn, skal du bruge en stikkontakt for at kunne bruge den. Elektriske kværne har også en tendens til at overkværne og dermed pulverisere og knuse din marihuana fuldstændigt. Disse ulemper gør, at de elektriske modeller er mindre populære blandt rygere. Medmindre du har brug for at kværne en større mængde knopper i en fart, er du sandsynligvis bedre stillet med en manuel kværn.
TODELT KVÆRN MED ET KAMMER
Dette er den mest simple kværn, der findes. Den todelte kværn består, som det fremgår af navnet, af to dele, som du kan sætte sammen og dermed lukke og kværne din marihuana i et enkelt kammer. Begge dele er indvendigt udstyret med skarpe tænder. Denne type kværn har ikke noget opsamlingskammer til kief, som i stedet enten bliver blandet med de kværnede knopper eller sætter sig på indvendig side af kammeret.
Da disse kværne er meget simple ligger de todelte kværne i den billigere prisklasse. Denne slags kværn kan være lavet af en lang række forskellige materialer, som bl.a. træ, plast og metal. Selvom plast- eller trækværne nogle gange er billigere, er metalkværne meget mere holdbare.
FIRDELT KVÆRN MED TRE KAMRE
Denne type er den mest populære kværn blandt regelmæssige rygere. Selvom de måske er lidt dyrere end de simple todelte kværne, er den ekstra funktionalitet det hele værd. Denne type kværn har flere kamre: ét til de knopper, der skal kværnes, ét til det færdigkværnede marihuana og ét til at opsamle kief. Kief-krystalkammeret alene gør denne type kværn alle pengene værd. Hvis du en regnfuld dag løber tør for forsyninger, kommer du helt sikkert til at nyde godt af dine kief-krystaller. Denne type kværn er typisk lavet af metal, så den holder længere.
KORTKVÆRN
Kortkværne er ikke så almindelige. Selvom de måske er nemmere at opbevare og tage med dig, sviner de betydeligt mere. Kortkværne fungerer på samme måde som et køkkenrivejern. De består af et enkelt stykke metal med en masse små huller eller lille si. Kortkværne er meget billige og omkostningseffektive.
HVORDAN BRUGER DU EN KVÆRN?
Du kan bruge de todelte og firdelte kværne meget nemt ved blot at følge et par enkle trin.
1. TAG LÅGET AF KVÆRNEN
Det åbner op til hovedkammeret, hvor du kan lægge dine knopper ned i. Bræk de større knopper op i mindre dele med hænderne, hvis de er lidt for store til kammeret. Sørg for, at du ikke placere noget i midten af kammeret. Det er her, kværnen roterer, og på metalkværne er der mange gange en magnet, der hjælper med at holde låget tæt. De knopper du placeret i midten, bliver ikke kværnet.
2. SÆT LÅGET PÅ OG KVÆRN
Når du har lagt dine knopper på plads, sætter du låget på igen. Sørg for, at du lukker kværnen ordentligt. Du kan eventuelt vride låget lidt frem og tilbage for at sikre dig, at det lukker helt tæt. Drej låget ca. 10 til 15 gange rundt, mens du presser ned på kværnen. Bank let på siderne og toppen af kværnen et par gange, mens du kværner og efter for at sikre, at alt indholdet behandles.
3. SKRU LÅGET AF OG NYD DINE KNOPPER
Når du er færdig med at kværne, skruer du forsigtigt låget af din kværn. Vær forsigtig, da det kværnede cannabis kan falde ud, hvis den sidder fast i låget, eller hvis kværnen holdes i en vinkel. Put din nykværnede cannabis i din joint eller pibe og nyd det!
4. SAML DINE KIEF-KRYSTALER
Glem ikke dine dyrebare kief-krystaller! Når du har kværnet et par gram cannabis, har du sandsynligvis et helt kammer fyldt med kief. Du kan lave dit eget lille kief-skraberedskab ud af et stykke papir eller meget tyndt pap. Du kan også købe skraberedskaber, der er specielt designet til dette, og nogle gange medfølger de, når du køber en kværn.
RENGØRING AF DIN KVÆRN
Det er vigtigt at rengøre din kværn for at sikre, at den fortsætter med at fungere, som den skal. Du kan i øvrigt blive belønnet med knopper eller kief, som sidder fast på nogle af kværndelene, hvis du giver den en grundig rengøring Hvis der samler sig for meget harpiks på indersiden af din kværn, kan det være sværere at bruge den, og til sidst kan den stoppe helt til.
Der er flere måder at rense din kværn på så effektivt som muligt. Du kan brug en lille, fin tandbørste til at rengøre kværnen på de mere besværlige steder for at få en mere grundig rengøring. Hvis det ikke virker, kan du lægge kværnen i blød i isopropylalkohol, salt og varmt vand i et par minutter inden rengøring. Du kan også rengøre vanskelige områder ved at gnide med en blanding af isopropylalkohol og salt. Sidst, men ikke mindst kan du lægge din kværn i fryseren inden rengøring. Det kan hjælpe med at løsne nogle af de genstridige harpiksklumper.