Reviewed by: Gloria Payá

Gør din organiske cannabisdyrkning klar til udendørssæsonen

Gør din organiske cannabisdyrkning klar til udendørssæsonen


Efter de grusomme vintermåneder, når dagene igen endelig bliver længere, og de første tegn på varme kan mærkes, er der spænding i luften. Foråret har endelig meldt sin ankomst, og det betyder, at udendørssæsonen for cannabis står for døren!

Men vent lige lidt med at finde dine frø frem endnu, så du undgår at tage forhastede beslutninger. Vi skal gøre vores udendørs cannabishave klar på optimal vis, så vi kan se frem til sunde planter og en fantastisk høst af saftige og aromatiske blomster.

Hvorfor dyrke organisk cannabis?

Til vores udendørs cannabisdyrkning vælger vi en naturlig og organisk fremgangsmåde. Årsagen er simpel: Mange feinschmeckere betragter slutresultatet fra en organisk have som mere tilfredsstillende. Din cannabis bliver mere velsmagende, mere aromatisk og spækket med harpiks!

Derudover styrker et velforberedt organisk dyrkningsområde planternes modstandsdygtighed mod naturens elementer og insekter, og det er særdeles gavnligt ved dyrkning udendørs.

Og sidst, men ikke mindst: Organiske og bæredygtige dyrkningsmetoder betyder, at Jorden og dens indbyggere ikke lider skade. Og hvad kunne være bedre, end at dyrke fremragende cannabis og gøre noget godt for miljøet på samme tid?

Så lad os komme i gang med at forberede vores organiske have til fantastisk cannabisdyrkning udendørs!

Vælg det bedste område til din cannabisdyrkning udendørs

Hvis du ikke har udvalgt et bestemt område i din have endnu, er det første skridt at vælge et godt område, hvor din cannabis kan vokse. Cannabis elsker lys og masser af det. Ideelt kan du vælge en placering mod syd. Det optimale scenarie indebærer, at dine planter har adgang til rigeligt direkte sollys i løbet af dagen og filtreret/spredt lys senere på eftermiddagen og aftenen.

Andre vigtige hensyn for et godt dyrkningsområde inkluderer:

  • Beskyttelse fra elementerne

Sørg for, at din cannabis ikke eksponeres mod hård vind eller vildt vejr. Et lækkert område bag et skur eller tæt på et hegn kan give beskyttelse fra høje vinde eller kraftig regn. Omvendt kan planter i potter give dig mulighed for at flytte din cannabis til et sikkert område, hvis dårligt vejr skulle blive aktuelt.

  • Privatliv/diskretion

Det er måske nødvendigt for dig at holde planterne ude af syne for nysgerrige naboer og forbipasserende. I sidste ende ville du jo ikke gøre en stor indsats bare for, at din cannabis bliver stjålet, vel? Se vores andre nyttige tips omkring diskret dyrkning for virkelig at holde tingene under radaren.

  • Tilgængelighed

Tilgængelig er en anden bekymring, især hvis du dyrker ude i naturen. Det er ikke praktisk at dyrke et sted langt væk, eller som er virkelig svært at komme til. Husk, at dine planter har brug for vanding og tilstrækkelig pleje fra tid til anden, selvom du har gang i guerrilladyrkning ude i naturen. Området skal ikke være svær at nå frem til, men langt nok væk fra steder, hvor folk måske kommer gående forbi.

Vælg det bedste område til din cannabisdyrkning udendørs

Plant i potter eller i jorden?

Hvis du dyrker cannabis udendørs, har du en række forskellige muligheder. Som det første kan du dyrke et hemmeligt sted væk fra dit hjem med naturlig jord, eller du kan medbringe speciel jord til cannabis til det hemmelige sted for at booste kvaliteten. Bare grav et hul, og fyld det med god jord. Du kan genkende ringe naturlig jord ved dens sandagtige og lyse udseende.

Du har også mulighed for at dyrke i potter. Det giver nogle fordele, hvor den mest åbenlyse er bevægelighed. Den giver dig fx mulighed for at flytte dine planter til et sikkert sted før en storm. Eller måske viser det sig, at det sted, du har valgt til din guerilladyrkning, er lidt for velbesøgt til din smag. Intet problem! Bare flyt din plante lidt længere væk.

Ulemper ved at dyrke i potter? Dine planter når måske ikke deres fulde potentiale på grund af begrænsninger med størrelsen. Omvendt kan du dyrke nogle enorme skabninger, hvis du vælger store nok plantekummer. Ifølge vores mening vejer fordelene ved potter tungere end ulemperne.

Hvis du har havebede til rådighed, kan du plante din cannabis direkte i jorden lige derhjemme. Dette antager selvfølgelig, at det er sikkert at gøre det. Hvis du har mulighed for at gøre det, kan dine planter imidlertid virkelig udvide deres rodsystem og levere en ordentlig last.

Hvilken type jord skal jeg bruge ved dyrkning af cannabis udendørs?

Ved dyrkning af cannabis udendørs er sund jord en af de vigtigste faktorer for høsten. Gennemarbejdet organisk jord fremmer et udvidet rodsystem samt frodigt og vibrerende planteliv. God jord gør også planterne mindre udsatte over for insekter og sygdomme, og det er en stor fordel, når du dyrker udendørs.

Kend din jord

Cannabis vokser ikke lige så godt i alle jordbunde. Nogle jordbunde er bedre egnet til blomster eller til grøntsager. Derfor skal du vide præcist, hvad du har med at gøre. Gør dig dus med teksturen, kompositionen, kompaktheden og dræningen forbundet med god jord. God jord til cannabis er typisk mørk og rig, men ikke for kompakt. Den bør have god vandoptagelse og dræning på samme tid, og den bør være rig på de rigtige typer næringsstoffer. Derudover skal pH-værdien være på mellem 6 og 7.

  • Professionelt råd: Hvis du ikke regner med at dyrke 100% organisk, kan du bruge kommerciel jord, som er lavet til dyrkning af cannabis. Jord fra et anerkendt mærke har sædvanligvis en optimal komposition, tekstur og pH-værdi, som får dine planter til at producere en udbytterig høst. For det meste er færdiglavede jordblandinger forudbehandlede med gødnings- og næringsstoffer til de første 3-4 ugers vækst.

Men ved organisk dyrkning, hvor du behandler jorden med tilsætning af kompost, regnormeekskrementer og anden organisk materiale, sørger mikroorganismer for at forvandle materialet til næring for dine planter. Naturen tager hånd om alt - du får ikke engang brug for at tilføre ekstra næringsstoffer!

Hvilken type jord skal jeg bruge ved dyrkning af cannabis udendørs?

Brug den rigtige jord til feminiseret kontra automatiske blomstrende cannabis

Feminiseret (også kendt som fotoperiodisk) cannabis og automatisk blomstrende vokser noget anderledes. Automatisk blomstrende er normalt meget mindre, men vokser og blomstrer hurtigere. Fordi de blomstrer automatisk efter nogle få uger, kan det ses tydligere, hvis dyrkeren begår store fejl.

Netop derfor skal du gøre det nemmere for dine autoer at blomstre. Den bedste jord til autoerne er luftig og veldrænet - endda mere end jord brugt til feminiseret cannabis. Selvom du vil have, at den skal være rig og mørk, skal du undgå overgødet jord, som måske brænder dine automatisk blomstrende planter.

  • Professionelt råd: Tilsæt 10-15% perlit for at gøre jorden lettere og forbedre dræningen.

Optimering af udendørs jord

Der er adskillige måder at optimere din udendørs jord på for at understøtte sund og robust vækst, uanset hvor præcist, du vælger at dyrke.

Siliciumtilskud

Silicium er det hyppigst forekommende element i jorden. Planter elsker det og belønner dig med sund vækst, hvis de har nem adgang til det. Tilsætning af silicium har et hav af fordele:

  • Forbedrer optagelse af næring
  • Fremmer hurtigere vækst
  • Beskytter planter fra metaltoksicitet
  • Øger robusthed og styrker plantevævet
  • Øger modstandsdygtighed over for insekter og sygdomme

Perlit

Perlit er et varmebehandlet mineral, som er fremragende til at forbedre jordens kvalitet. Den hvide, lyse sten gør jorden luftigere og forbedrer dræningen. Perlit hjælper også i mindre grad på vandoptagelsen. Tilsæt omkring 10-15% perlit til din jord.

Vandabsorberende polymerer

Disse er formet som små gelékugler, som du tilsætter til jorden, og de gør nøjagtig, som navnet antyder. Denne gelé kan absorbere, holde og opbevare vand. Vandabsorberende polymerer er ideelle til udendørs dyrkning, især hvis du dyrker i naturen og ikke kan besøge dine planter ofte. Med disse polymerer kan dine planter klare endnu længere tørkeperioder.

Skab dine egne superjordblandinger

Når du først har fået smag for organisk dyrkning, går du måske ikke tilbage til at bruge mineralnæringsstoffer. Mere erfarne udendørs landmænd laver ofte deres egne superjordblandinger og jordtilsætninger. Det har flere fordele at gøre det (og nogle få ulemper/overvejelser):

Fordele:

  • Hjemmelavet superjord er rig på næringsstoffer, så du er mindre afhængig af kemiske gødningsstoffer.
  • Du har kontrol over, hvor dine planter får deres næringsstoffer fra.
  • Ingen hårde kemikalier betyder mere naturlig smag fra dine blomster og en blødere, mere velsmagende rygeoplevelse.
  • Det er bæredygtigt og miljøvenligt.
  • Du sparer penge på længere sigt.
  • Du får selvtillid og tro på tingene fra at have skabt dit eget substrat.

Ulemper:

  • Processen tager tid og kræver en indsats.
  • Superjord koster mere end at købe en pose med færdiglavet jord.

Skab dine egne superjordblandinger

Næringsstoffer krævet af cannabis for at levere varen udendørs

Sammen med god jord, masser af sol, ilt og noget pleje med kærlighed får din cannabis brug for næringsstoffer for at vokse. Hvilke næringsstoffer taler vi om, og hvordan kan dine cannabisplante få adgang til dem?

  • Makronæringsstoffer

Næringsstoffer til cannabis kan opdeles i såkaldte makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer. Makronæringsstoffer inkluderer tre hovednæringsstoffer - kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) - samt sekundære næringsstoffer calcium (Ca), magnesium (Mg) og sulfur (S). Disse klassificeres som "makro" næringsstoffer, fordi de er essentielle i forholdsvis store mængder for din cannabis' vækst.

  • Mikronæringsstoffer

Der findes også mikronæringsstoffer som bl.a. zink (Zn), jern (Fe) og kobber (Cu) og en masse andre. Disse sporelementer er også vigtige for, at din cannabis kan holde sig sund og rask, men planterne kræver mindre af disse i forhold til makronæringsstofferne.

God organisk jord indeholder både makro- og mikronæringsstofer, så din cannabis kan vokse sig sund og produktiv.

  • Mikroorganismer: Nøglen til organisk dyrkning

Ved organisk dyrkning er målet ikke at forsyne din cannabis direkte med næringsstoffer, som du ville gøre ved dyrkning med konventionelle mineralnæringsstoffer. Det, som du i stedet for gør, er at skabe et perfekt miljø for mikroorganismer i jorden. Jordmikroorganismer omdanner organisk materiale til næringsstoffer på præcis samme måde, som det sker ude i naturen: uden brug af kemikalier! Mikroorganismerne og deres velvære er derfor utrolig vigtigt inden for økologisk havebrug.

Gavnlig tilsætning til organisk jord

For at forvandle din jord til et organisk miljø, hvor gavnlige mikroorganismer trives, kan du tilsætte følgende:

  • Regnormeekskrementer

Ja, ormeskidt. Det er en af de ældste og mest effektive organiske dyrkningsmetoder at tilsætte regnormeekskrementer. Du har ikke brug for din egen ormefarm for at få fat på regnormeekskrementer (selvom du kunne), da de også er tilgængelige i have- og dyrkningsbutikker.

  • Bokashi

Bokashi er en japansk komposteringsmetode, som bruger gavnlige mikroorganismer til at fermentere madaffald og forvandle det til et miljøvenligt gødningsstof. Nogle betragter det endda som bedre end almindelig kompost, da den indeholder mere kvælstof. Ikke nok med det tager bokashi langt mindre tid og bruger mindre plads i forhold til almindelig kompostering. Det er en slags minikompostering, og den er selvfølgelig perfekt til dyrkning af cannabis!

  • Mykorrhizasvampe

Mykorrhizasvampe er en type gavnlige svampe, som indgår i et symbiotisk forhold med din cannabisplante. Disse svampe arbejder sammen med rødderne, øger optagelsen af næringsstoffer og gavner plantens helbred på mange andre måder. Du skal kun tilsætte mykorrhizasvampe én gang til din jord, så din cannabis kan opnå fordelene gennem alle faserne i sit liv.

Gavnlig tilsætning til organisk jord

  • Nematoder

Nematoder er endnu et lille kræ, som er til stor gavn for dine planter. De er fjender for nogle typiske cannabisinsekter som svampemyg, larver, vårfluelarver og en masse andre. Nematoder er sammen med gavnlige insekter som mariehøner en effektiv form for biologisk krig i organisk dyrkning!

  • Enzymer

I naturen udskiller gavnlige mikrooganismer i jorden enzymer, som hjælper dem med at nedbryde store molekyler hurtigere og mere effektivt. Ved at tilsætte enzymer til jorden gør du det nemmere for disse hjælpsomme gutter at nedbryde organisk materiale, som de kan forvandle til næringsstoffer.

Se yderligere informationer om tilsætning til organisk superjord, fra bat guana (ekskrementer fra flagermus) og hønsemøg til benmel og kelppulver.

Flere råd til vellykket organisk udendørs cannabisdyrkning

Ud over en god placering og god jord er der flere ting, du skal tage med i overvejelserne, når du gør klar til at dyrke organisk udendørs.

Brug ledsagerplanter

Ledsagerplanter er arter, som vokser ved siden af din cannabis. De giver dig og dine planter en række fordele:

  • Store ledsagerplanter som brændenælde eller bønner er fantastiske til at camouflere din cannabis.
  • De kan give naturlig beskyttelse fra vind og vejr.
  • Nogle ledsagerplanter som hvidløg og pebermynte fungerer som naturlige insektfrastødende midler.
  • Den stærke lugt fra ledsagerplanter kan dække over lugten fra din cannabis.
  • Bestemte ledsagerplanter kan forbedre jordbundsforhold for cannabis.

ROLS og pløjningsfri dyrkning

ROLS er en forkortelse for "recycled organisk living soil", dvs. genanvendt organisk levende jord. Det betyder, at du løbende tilsætter organisk materiale til jorden på samme vis som det sker i naturen. Ved at returnere næringsstoffer og vitalitet til jorden sikrer ROLS-systemet, at det øverste lag af muldjord forbliver sundt og producerer en høst af højeste kvalitet. ROLS er en af filosofierne i moderne organisk dyrkning sammen med ikke-jordbehandlet dyrkning.

I modsætning til konventionel dyrkning er pløjningsfri dyrkning en metode, hvor jorden ikke forstyrres af gravning, pløjning, omrøring osv. Tanken er at lade uforstyrret jord blive et levende økosystem, som genopbygger sig selv gennem en kombination af gavnlige bakterier, hjælpsomme svampe og andre levende organismer.

Fordele ved disse metoder:

  • Forbedrer biologisk aktivitet i jorden og øger det organiske materiale.
  • Minimerer jordbundserosion og vandfordampning.
  • Understøtter sund organisk jordbundsbiologi, som naturen ønsker det.
  • Jorden kan genbruges i mange år.

Tips til genbrug af gammel jord

Alt, du skal gøre for at genbruge jord, er at sterilisere det for skadelige bakterier og svampe. Når din gamle jord er ren, kan du revitalisere det med friske organiske tilsætninger som kompost, flagermusekskrementer, regnormeekskrementer, blodmel osv. Tilsæt noget perlit, sand og vermiculit.

Flere råd til vellykket organisk udendørs cannabisdyrkning

Jorddækning: Hvorfor din organiske have elsker det

Det giver lignende fordele som tilsætning af kompost, når du dækker jorden, selvom jorddækning har sine egne fordele. Jorddæknng er rig på næringsstoffer og fungerer også som en naturlig grænse for forskellige snegle, da de ikke har stor interesse for det. Under det beskyttende lag af jorddække holder jorden sig fugtig og gennemluftet på alle tidspunkter.

Hvis man vil gøre sig klar til plantning i foråret, er det godt at gå i gang med jorddækning i efteråret, helst lidt efter høsten. I løbet af de følgende vintermåneder nedbrydes det organiske materiale i jorddækket, hvilket beriger jorden med næringsstoffer og gavnlige mikroorganismer. Når det så bliver forår, har du det perfekte miljø til din organiske cannabisdyrkning!

Fordele ved jorddækning:

  • Reducerer erosion og kompaktering af jorden
  • Fastholder optimale jordtemperaturer
  • Beriger jorden med næringsstoffer
  • Forbedrer jordens vandforhold
  • Mindsker risikoen for insekter og sygdomme
  • Hjælper med at reducere opbygningen af salte i jorden
  • Fremmer stærk rodvækst
  • Forbedrer plantens overordnede styrke og modstandsdygtighed

5 trin til pleje af din jord i løbet af vinteren

Om vinteren, når temperaturer falder til 7°C eller derunder, går den biologiske aktivitet i jorden i stå. Netop derfor virker tanken om, at jorden kan forbedres i de kolde måneder selvmodsigende. Men det kan lade sig gøre, hvis du ved hvordan:

1. Brug jorddækning

Udendørs i efteråret er noget af det bedste jorddække let tilgængeligt i form af nedfaldne blade. Men brug ikke bare bladene, tilsæt også noget andet organisk materiale som træspåner for at holde din jord sund!

2. Forstyr ikke jorden

Ved slutningen på sæson indeholder den brugte jord på dit område alle mulige friske organiske materialer som bl.a. rødder og svampe. På dette tidspunkt er dette materiale ikke brugbart nok endnu, da de fortsat har brug for at forrådne i løbet af de efterfølgende måneder. Netop derfor er det bedst, hvis du ikke rører jorden og bare lader Moder Natur gøre sit arbejde. Når det er blevet forår, er alle sagerne i jorden blevet brugt ordentligt! Forstyrring af jorden forhindrer eller bremser, hvad der sker naturligt.

3. Dyrk vintergrøntsager

Planter, som står godt imod kulden, som fx bælgplanter, bestemte typer af græs eller blomster kan beskytte jorden fra erosion om vinteren. Ved plantning af planter, som står godt imod kulden, som vinterbønner, udvikler disse som en yderligere fordel store rodsystemer, som forbedrer jorden og øger indholdet af organisk materiale. Når du skærer dem af i foråret, efterlader nogle planter som vinterærter også kvælstofopsamlinger i jorden - perfekt til plantning af din cannabis!

5 trin til pleje af din jord i løbet af vinteren

4. Lad ukrudtet være om vinteren

Det kan godt være, at du ikke vil have, at ukrudtet overtager dit dyrkningsområde om sommeren, men historien er en anden om vinteren. For det første er ukrudt normalt mindre forstyrrende om vinteren, ikke at det burde gøre den store forskel, da du allerede har høstet din cannabis. Nogle varianter som fuglegræs beskytter jorden fra erosion. Andre, som bl.a. mælkebøtte og karse, kan forbedre jordens tekstur og dræning med deres store rødder. Når dyrkningsæsonen begynder i foråret, skal du bare skære dem til og tilsætte dem til din kompost.

5. Dæk din have med kompost

På samme vis som at tilsætte et beskyttende lag af jorddække kan du opnå det samme ved at dække dit haveområde med kompost! Bare læg et gammelt tæppe eller lagen over toppen for at bevare den rette mængde af isolering, samtidig med at fugten når ned i jorden. Når det så bliver forår, vil behagelige temperaturer under dette dække resultere i en rig jord. Du skal bare fjerne tæppet, give det nogle dage for at trække vejret, og så er du klar til at dyrke cannabis til foråret!

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.