Den ultimative guide til indendørs cannabisdyrkningsudstyr

Què necessito per cultivar marihuana d'interior

Læs denne omfattende guide for at finde det bedste dyrkningsudstyr, der passer til dine behov og færdigheder som cannabisdyrker.

DET BEDSTE DYRKNINGSUDSTYR TIL BEGYNDERE, ERFARNE OG GARVEDE DYRKERE

Det behøver ikke være svært at dyrke cannabis indendørs. Alt, du har brug for, er det rigtige udstyr. Vi har lavet den mest omfattende og komplette oversigt over udstyr til cannabisdyrkning, der findes – lige fra frø og potter til lys og telte. Vi har endda inkluderet forskellige muligheder, der passer til begyndere, erfarne og garvede dyrkere.

FRØ

Det første, du skal sørge for, når du vil dyrke fantastisk cannabis, er at starte med den rigtige genetik. Cannabisplanter kan variere meget, og du bliver nødt til at tage dig tid til at undersøge de forskellige sorter og finde dem, der passer til dit dyrkningsrum, budget og dine evner som dyrker. For at få en komplet og trin-for-trin guide til indendørs dyrkning, kan du læse denne artikel.

Hos RQS er vi stolte over at kunne tilbyde sorter, der passer til enhver dyrker. Nedenfor kan du se 3 sorter for begyndere, erfarne og garvede dyrkere:

  • White Widow Automatic: White Widow er en verdenskendt, klassisk hollandsk sort. For at skabe denne automatisk blomstrende sort krydsede vi en potent og produktiv White Widow-fænotype med en robust sort af Cannabis ruderalis. Resultatet blev en potent automatisk blomstrende sort, der går fra frø til høst i løbet af kun 8-9 uger, og som leverer fantastiske resultater, uanset hvor meget erfaring du har med cannabisdyrkning.
  • Royal Cookies: Hvis du vil dyrke amerikansk genetik fra øverste hylde derhjemme, er Royal Cookies den perfekte mulighed. Royal Cookies blev fremavlet ved at krydse to unikke Forum 1-fænotyper for at skabe en superpotent Cookie-sort med op til 23 % THC, der er i stand til at levere kæmpestore udbytter. Denne sort har en blomstringstid på kun 8-9 uger, og det er en fantastisk sort til dyrkere, der har erfaring med cannabisdyrkning, og som gerne vil opnå lækre knopper fra øverste hylde hver gang.
  • Shining Silver Haze: Hvis du er en garvet dyrker, der leder efter en fantastisk sativa-hybrid til din have, behøver du ikke lede længere. Shining Silver Haze er vores helt egen version af de ikoniske Haze-varianter, der revolutionerede cannabis rundt om i verden. Den indeholder 21 % THC, har en blomstringscyklus på 9-11 uger og leverer de mest fantastiske opløftende virkninger, så det er ikke så sært, at det er en af vores mest populære sorter.

DYRKNINGSTELT

Når du dyrker cannabis indendørs, skal du helst sikre dig, at du har så meget kontrol over dit dyrkningsmiljø som muligt. Den bedste måde at opnå det på er ved at dyrke dine planter i et telt, hvor du kan kontrollere temperatur, den relative luftfugtighed, luftcirkulation, ventilation og meget mere.

Det er her, dyrkningstelte kommer ind i billedet. Du kan finde dyrkningstelte i alle former og størrelser, og de gør det nemt at skabe et dedikeret rum til dine planter uden at skulle indrette et helt værelse derhjemme. Nedenfor giver vi 3 forskellige bud på dyrkningstelte for dyrkere på alle niveauer:

  • GrowPRO 2.0 Grow Tent S Eco: Det her er et lille telt, som passer perfekt til begyndere eller førstegangsavlere. Teltet er fuldstændig lystæt, har et ekstra holdbart design med superstærke og stabile stænger, flere åbninger og "Superflaps" for maksimal luftstrøm, en vandtæt indvendig base og 3 ventilationsåbninger. Det er en perfekt mulighed, hvis det er første gang, du kaster dig ud i indendørs dyrkning og har et stramt budget.
  • Apollo Horticulture Mylar Tent: Det her er et fantastisk mellemstort dyrkningstelt, der er perfekt til dyrkere, som har lidt mere erfaring, og som gerne vil investere i lidt mere professionelt udstyr. Apollo Horticulture er et respekteret brand, og virksomhedens dyrkningstelte er fremstillet af materialer af høj kvalitet. De er også meget reflekterende, hvilket betyder, at dine planter får mest muligt ud af deres lyskilde. Alle Apollo-produkter kommer også med en 90-dages garanti og 30
  • Gorilla Grow Tent GGT59: Gorilla Grow-telte er kendte for at være de bedste indendørs dyrkningstelte, der findes. Teltene består af rammer, der er fremstillet af 100 % stål, et teltlærred med 1680D-tæthed, store vinduer, industrielle lynlåse og diamantformede reflekterende indvendige vægge. Du finder kort sagt ikke bedre telte. Du skal dog være opmærksom på, at prisen også afspejler kvaliteten, så de her telte kan være lidt dyre. Hvis du er en garvet dyrker, der er dedikeret til at producere et udbytte på øverste hylde, er investeringen helt klart det hele værd.

ARMARIS DE CULTIU

JORD

Den gyldne tommelfingerregel, når det gælder cannabisdyrkning, lyder: Dine planter kan kun vokse sig så store og sunde, som deres vækstmedium tillader. Derfor er det supervigtigt at investere i jord af god kvalitet fra starten.

Husk, at cannabis har andre dyrkningskrav end andre planter. De foretrækker let sur jord med en pH-værdi på ca. 6-6,8 (5,5-6,5 for jordfri dyrkningsopsætninger). Med hensyn til næringsstoffer har cannabis brug for varierende koncentrationer af kvælstof, fosfor og kalium i løbet af sin livscyklus, samt en rig balance af mikronæringsstoffer som calcium, mangan, jern, kobber, svovl og flere.

Nedenfor kan du se 3 forskellige jordmuligheder for begyndere, erfarne og garvede dyrkere:

  • Miracle-Gro Potting Mix: Miracle-Gro er et veletableret brand, og virksomhedens jordblandinger er meget populære blandt cannabisavlere. Denne potteblanding er meget velegnet til begyndere, da den indeholder alle de næringsstoffer, dine planter behøver for at holde sig sunde og vokse sig store. Faktisk indeholder Miracle-Gro nok næringsstoffer til at fodre dine planter i op til 6 måneder, og virksomheden lover, at du kan fordoble din høst uden ekstra arbejde fra din side.
  • Nature’s Living Soil: Det her er en af de bedste jordblandinger, du kan købe i butikker. Nature’s Living Soil er en koncentreret superjord, der bruges til at berige almindelig jord som Roots Organic eller Fox Farm. Den indeholder alle de naturlige næringsstoffer, dine planter behøver for at holde sig sunde, vokse sig store og for at kunne producere den bedst mulige høst. Hvis du har erfaring og gerne vil gøre arbejdet lidt nemmere og mere praktisk, er denne jordblanding en fantastisk mulighed.
  • Hjemmelavet superjord: Hvis du er en garvet dyrker, er der intet, der kan hamle op med en hjemmelavet økologisk superjord, som du selv blander. Ved at bruge naturlig gødning, kompost og andre økologiske ingredienser kan du skabe en skræddersyet potteblanding. Derudover ved du også præcis, hvad du fodrer dine planter med.

POTTER

Potter til cannabisplanter findes i alle mulige former og størrelser. De nøjagtige potter, du skal bruge, afhænger mere af, hvor meget plads du har i dit dyrkningstelt end dine færdigheder som dyrker. Ideelt set skal du helst give dine planter tilstrækkelig plads til at udvikle et sundt rodsystem, mens du holder dem i en håndterbar størrelse.

De fleste dyrkere vælger som regel en af følgende pottemuligheder:

  • Hjemmelavede potter: Hvis du har stramt budget, kan du lave dine egne potter af spande, skraldespande eller andre lignende beholdere. Hvis du dyrker indendørs, anbefaler vi generelt, at du bruger potter på ca. 10 liter. Udendørs skal du helst bruge større beholdere (20 liter eller derover), især hvis du kun dyrker få planter. Uanset hvilken potteløsning du vælger, skal du altid huske at bore drænhuller i bunden af beholderen.
  • Almindelige urtepotter: Almindelige urtepotter i plast er billige, nemme at finde og de gør præcis, det de skal. Hvis du har et stramt budget, er et par almindelige plastikpotter på 12 liter perfekte.
  • "smarte" stofpotter: Hvis du er en garvet dyrker og gerne vil hjælpe dine planter med at udvikle de stærkeste og sundeste rødder, går du aldrig galt i byen med vores stofpotter. De er fremstillet med vores helt egen "Aqua Breathe"-teknologi, og disse potter giver dine planter den perfekte balance mellem iltning og dræning for at sikre, at dine planter udvikler stærke, sunde rødder.

POTS

LUFTFUGTERE OG AFFUGTERE

Fugtkontrol er afgørende, når du dyrker cannabis indendørs, da cannabisplanterne trives bedst med forskellige fugtighedsniveauer i de forskellige stadier af deres livscyklus.

Kimplanter foretrækker fx høje luftfugtighedsniveauer på ca. 65-70 %. Under den vegetative vækstfase kan du gradvist reducere luftfugtigheden med 5 % hver uge. I de sidste uger af den vegetative fase bør luftfugtigheden i dit dyrkningsrum ligge på ca. 40 %, og der skal den helst blive under blomstringen for at undgå problemer med mug og skimmelsvamp.

Den bedste måde at kontrollere fugtigheden i dit dyrkningsrum på er ved at bruge luftfugtere/-affugtere. Nedenfor finder du 3 muligheder, du kan overveje:

  • Elektrisk affugter med 2-liters tank: Hvis du er nybegynder, og du kun dyrker et par planter i et lille dyrkningstelt, er denne lille affugter perfekt. Når vandtanken er fuld, slukker enheden automatisk for at spare strøm. Denne enhed er en virkelig omkostningseffektiv mulighed for dyrkere, der arbejder med et stramt budget.

**Elektrisk affugter med 2-liters tank - https://www.amazon.de/dp/B07DRF133B/ref=sr13?keywords=luftentfeuchter+2l&qid=1573124847&sr=8-3

  • Vornado EV200 5l: Hvis du bruger et mellemstort dyrkningstelt (ca. 120 × 120 cm), er Vornado et godt valg. Vornado har hvirvelstrømsteknologi, som gør, at den cirkulerer luften rundt og affugter rum på op til 65m². Den kommer også med 3 blæserindstillinger (lav/høj/auto), trykknapper, en elektronisk hygrostat og automatisk fugtighedskontrol.
  • TROTEC B 400: Garvede dyrkere med et større dyrkningstelt har brug for en større luftfugter. Det er her, TROTEC B 400 luftfugter kommer ind i billedet. Denne enhed har en kapacitet på 34 liter og kan derfor regulere fugtniveauer i et rum på op til 360 m². Derudover slukker enheden automatisk, når den har nået det ønskede fugtighedsniveau. Hvis du har gang i et større dyrkningsprojekt, er det her den perfekte løsning for dig.

BLÆSERE

En god luftcirkulation er supervigtig, når du dyrker cannabis. Stillestående luft skaber ikke kun varme lommer, men det kan også give anledning til skimmelsvamp, skadedyr og sygdomme, der kan være potentielt skadelige for dine planter og din høst.

Heldigvis er det nemt at styre luftcirkulationen. Det eneste, du skal gøre, er at investere i blæsere, der kan holde luften i bevægelse i hele dyrkningsrummet. Nedenfor finder du 3 blæsere, du kan bruge til dit dyrkningsrum:

  • Lorell LLR49256: Nogle gange har man ikke brug for avanceret udstyr med alverdens funktioner. Det er her, denne enkle vægmonterede ventilator fra Lorell kommer ind i billedet. Blæseren er 40 cm, er superenkel og tilbyder 3 hastighedsindstillinger, som du kan indstille ved hjælp af et snoretræk. Selvom den ikke er fancy, gør den præcis det, du har brug for, at den gør, hvis du er begynder, eller hvis du dyrker få planter i et lille dyrkningsrum.
  • Hurricane Super 8: Denne oscillerende blæser fra Hurricane er et skridt op i forhold til den tidligere model. Den bevæger sig i et 8-talsmønster, hvilket giver maksimal luftcirkulation i dit dyrkningsrum. Den har også tre hastighedsindstillinger og har en robust konstruktion for ekstra holdbarhed, hvilket gør den til en ideel mellemklassemulighed for erfarne avlere.
  • Oscillerende vægmonteringsventilator: En 72 cm (30”) blæser er ideel til mere avancerede dyrkere, der arbejder i store dyrkningsrum. Disse blæsere med industriel styrke er designet til effektivt at holde luften i cirkulation i store rum som bl.a. store køkkener og lagerbygninger. Luftstrømmen fra disse blæsere vil være alt for kraftfuld til små dyrkningstelte, men de er velegnede til store, professionelle dyrkningsopsætninger.

VENTILADORS

TERMOMETER OG HYGROMETER

For at dyrke det bedste cannabis indendørs, skal du have fuld kontrol over dine planters miljø. To af de vigtigste variabler er temperatur og luftfugtighed, så det er vigtigt at kunne holde godt øje med begge ved hjælp af et termometer/hygrometer.

Nedenfor finder du 3 forskellige termo-hygrometre, du kan overveje til dit dyrkningsrum:

  • ThermoPro TP50: Dette digitale termometer/hygrometer er perfekt til nybegyndere eller dyrkere, der arbejder med et lille antal planter i et lille dyrkningsrum. Det kommer med 3 års garanti og giver nøjagtige aflæsninger på cirka ±2/3 % relativ luftfugtighed og ±1°F.
  • ThermoPro TP65A: Det her er TP50-modellens storebror. Det kommer med en stor baggrundsbelyst touchskærm, fjernbetjeningsrækkevidde på op til 60m og et ekstra vand- og støvafvisende design, der er i stand til at modstå ekstreme temperaturer helt ned til -35°C. TP65A kommer også med 3 års garanti, hvis du registrerer din enhed hos ThermoPro. Det er en virkelig omfattende enhed, der er skabt til at holde.
  • Ambient Weather WS-3000-X3: Det her er den mest omfattende kombination af termometer/hygrometer, du kan finde. Ambient Weather WS-3000-X3 er udstyret med 3 trådløse sensorer og er fantastisk til dyrkere, der har separate dyrkningsrum til kimplanter, planter i den vegetative fase og blomstrende planter. Enheden har også en omfattende datalog, der kan vise grafer og datalogge over temperatur, fugtighed, dugpunkt og varmeindeks for alle 3 sensorer. Hvis du vil have maksimal kontrol over miljøet i flere dyrkningsrum, kan du ikke gå galt i byen med denne enhed.

NÆRINGSSTOFFER

Hvis du vil høste stort, skal du fodre dine planter rigtigt. Og når det kommer til næringsstoffer til cannabisplanter, findes der et hav af muligheder.

Cannabis har brug for tre makronæringsstoffer for at kunne gro: kvælstof (N), også kaldet nitrogen, fosfor (P) og kalium (K). De forskellige næringsstofformler kommer med forskellige koncentrationer af disse forbindelser. Udover en standard NPK-formel er det også bedst at fodre dine planter med mikronæringsstoffer som calcium, svovl, zink, bor, mangan, kobber og jern. Hvis du sørger for at give dine planter en sund kombination af alle disse næringsstoffer, er du godt på vej til at producere nogle fantastiske cannabisknopper.

Nedenfor finder du 3 forskellige næringsstofløsninger, du kan prøve under dit næste cannabisdyrkningsprojekt (hvis du ikke allerede bruger dem):

  • Fox Farm Nutrient Trio: Fox Farm er et velrenommeret brand blandt cannabisavlere, og denne 3-pak løsning med næringsstoffer giver dig alt det grundlæggende, du behøver for at opnå store, tætte knopper derhjemme. Den komplette pakke indeholder en vækstbooster og to blomstringsboostere og er perfekt til begyndere, der gerne vil holde det simpelt.
  • Technaflora Recipe for Success Starter Kit: Hvis du leder efter en mere avanceret tilgang til fodring af dine planter, har denne pakke fra Technaflora alt, hvad du har brug for. Pakken indeholder almindelig gødning til den vegetative fase og til blomstringsfasen, samt mikronæringsstoffer som bl.a. magnesium, calcium, jern, essentielle kulhydrater og aminosyrer, så du kan opnå knopper på et helt nyt niveau.
  • Biobizz Starter Pack: Hvis du vil dyrke økologisk, er den her pakke perfekt. Biobizz er et andet velrenommeret brand, og denne pakke indeholder deres ikoniske næringsstoffer Bio·Heaven™, Bio·Bloom™ og Bio·Grow® samt deres Top·Max™ (for at forbedre størrelsen på dine knopper) og Root·Juice™, der fremmer rodudvikling.

FERTILITZANTS

VÆKSTLYS

Ingen liste over dyrkningsudstyr ville være komplet uden at nævne lys. Dyrkningslys er hjertet i dit indendørs dyrkningsrum, og de har nok den største indflydelse på kvaliteten og størrelsen af din høst.

Dyrkningslys kommer i mange forskellige former, størrelser og i forskellige prisklasser. Nedenfor har vi håndplukket 3 af de bedste vækstlys, der findes på markedet i øjeblikket til begyndere, erfarne og garvede dyrkere:

  • Advanced Platinum Series P300: Denne lampe er fantastisk til begyndere. Den tilbyder 300W LED-effekt og 12 lysspektrum, der spænder fra UV til IR, og tilbyder et af de bedste spektraloutput på markedet. P300 har også to ultrastøjsvage blæsere og et køleelement i aluminium, der hjælper med at holde temperaturen så lav som muligt. Sidst men ikke mindst har P300 en indstilling til den vegetative fase og til blomstringsfasen, som gør det supernemt, når dine planter er klar til at gå fra den ene fase til den næste. Selvom der findes mange andre lamper til begyndere, er P300 helt klart værd at overveje.
  • California Lightworks Solar System 550: Denne 400W lampe er perfekt til de mere erfarne avlere, der dyrker i større dyrkningsrum, men som gerne vil holde udgifterne forholdsvis lave. Selvom nogle måske føler, at Solar System 550 er lidt pebret, er det et af de bedste mellemklasselys, der findes. Lampen kombinerer 50.000 LED-lys i en enkelt enhed, trækker 400W ved fuld effekt og kan dække et område på 1,1 m² under blomstring og op til 2,2 m² under den vegetative fase. Derudover er varmeydelsen fra denne lampe meget lav, så du har muligvis ikke brug for rør.
  • G8LED 900W MEGA LED: High Times udnævnte Mega LED til at være det bedste dyrkningslys i 2017 og 2018 – og det er bestemt ikke uden grund. Denne lampe tilbyder fantastisk watt og en utrolig lysgennemtrængning på op til 1,5 m under plantekronen. Hvis du er en garvet avler, der ikke har noget imod at investere i det helt rigtige udstyr fra øverste hylde, så er denne lampe lige noget for dig.

BONUSTIP

Hvis du vil have en ekstra nem start på dit næste dyrkningsprojekt, anbefaler vi, at du investerer i vores helt egen feminiserede starterpakke. Pakken indeholder en bakke med kimplantepotter, en pakke Bacto (en blanding af gavnlige bakterier, der fremmer sund og stærk rodvækst), en Propagator Pro (lukket bakke for hurtigere spiring), perlite, lys og tre feminiserede Critical-frø fra RQS. Denne pakke har kort og godt alt, hvad du skal bruge, for at kickstarte din næste høst.

Når dine frø er spiret, anbefaler vi, at du planter dem i jord blandet med Royal Queen Seeds' Easy Boost økologisk næring. Det eneste, du skal gøre, er at blande 25-50 gram piller for hver 10 liter jord og vande, som du plejer. Vores Easy Boost er designet således, at de fortsætter med at fodre dine planter i hele 10-12 uger, og på den måde kan du bedre undgå problemer forbundet med over-/underfodring.

Denne liste er naturligvis ikke de eneste muligheder, du har til rådighed. Der findes utallige muligheder, når det kommer til udstyr til cannabisdyrkning. Listen ovenfor repræsenterer dog vores foretrukne muligheder, der er skræddersyet til dyrkere på alle færdighedsniveauer. Hvis du har fundet noget udstyr, der fungerer godt for dig, og som ikke er med på denne liste, så sørg for, at du deler det med os i kommentarfeltet nedenfor.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.