.

Top 5 THC-rige automatisk blomstrende sorter i 2025
Vi afslører de 5 mest potente automatisk blomstrende sorter med højt THC-indhold i 2025. Lær mere om deres genetik, smag, virkninger og de bedste dyrkningsmetoder. Find den perfekte sort til at maksimere dit udbytte og styrke, uanset om du er nybegynder eller erfaren dyrker. Se vores topvalg som Green Gelato Auto, Apple Fritter Auto og flere!
Indhold:
- Er automatisk blomstrende cannabis-sorter det værd?
- De mest potente automatisk blomstrende sorter i 2025
- Sådan vælger du den bedste automatisk blomstrende sort til dig
- Automatisk blomstrende vs. fotoperiodiske sorter: hvad er forskellen?
- Sådan maksimerer du styrke og udbytte fra automatisk blomstrende sorter
- Nyd de mest potente automatisk blomstrende sorter i 2025
Leder du efter sorter, der vokser hurtigt, uden at du behøver at gå på kompromis med styrken? Så skal du helt klart tjekke vores 5 mest potente automatisk blomstrende frøi 2025. Vi guider dig gennem alt, hvad du har brug for at vide om hver af disse unikke varianter.
Automatisk blomstrende genetik har udviklet sig enormt meget de seneste år. Nu kan de måle sig med fotoperiodiske sorter på stort set alle parametre, og det gælder også, når det kommer til styrke og smag. I denne artikel præsenterer vi dig for de 5 mest potente auto-sorter. Du kan lære om deres genetiske afstamning, og derudover giver vi dig værdifulde dyrkningstips, som bl.a. råd om spiring, næring, træningsteknikker og høst!
Til sidst kigger vi nærmere på deres væksthastighed, udbytte, smagsprofil – og sidst men ikke mindst på deres styrke! Vælg dine favoritter, og få frøene i jorden, så du kan få en mere potent oplevelse i 2025.
Er Automatisk blomstrende cannabis-sorter det værd?
Absolut! For 10 år siden var der mange dyrkere, der gik en lang bue udenom automatisk blomstrende cannabissorter. Grunden var, at de ofte tilbød lavere styrke og udbytte. Siden da har vores eksperter arbejdet hårdt på at forbedre genetikken og skabe hybrider, der leverer høje THC-indhold, aromatiske terpener og imponerende udbytter, der er klar til høst i løbet af ganske få uger.
Tjek tabellen og listen nedenfor for at få en simpel sammenligning af automatisk blomstrende og fotoperiodiske sorter.
Automatisk blomstrende sorter | Fotoperiodiske sorter | |
Vækstcyklus | Kortere cyklusser (8-10 uger) | Længere cyklusser (afhængig af lysplanen) |
Dyrkningsniveau | Begyndervenlig, meget nem | Let til svær, kræver omhyggelig lyskontrol |
Plantestørrelse | Generelt mere kompakte, 40-120 cm | Varierer fra sort til sort, 100-300 cm |
Diskret dyrkning | Mere diskret pga. af kompakt størrelse og hurtigere cyklusser | Større planter tiltrækker mere opmærksomhed |
Udbyttepotentiale | Lavere samlet udbytte, men proportionalt for størrelsen | Typisk højere udbytte |
Træningsteknikker | LST – HST anbefales ikke | Kan håndtere både LST og HST |
THC-potentiale | Lav til høj | Lav til høj |
Automatisk blomstrende sorter | Fotoperiodiske sorter | |
Vækstcyklus | Kortere cyklusser (8-10 uger) | Længere cyklusser (afhængig af lysplanen) |
Dyrkningsniveau | Begyndervenlig, meget nem | Let til svær, kræver omhyggelig lyskontrol |
Plantestørrelse | Generelt mere kompakte, 40-120 cm | Varierer fra sort til sort, 100-300 cm |
Diskret dyrkning | Mere diskret pga. af kompakt størrelse og hurtigere cyklusser | Større planter tiltrækker mere opmærksomhed |
Udbyttepotentiale | Lavere samlet udbytte, men proportionalt for størrelsen | Typisk højere udbytte |
Træningsteknikker | LST – HST anbefales ikke | Kan håndtere både LST og HST |
THC-potentiale | Lav til høj | Lav til høj |
Fordele ved automatisk blomstrende cannabissorter:
- Vokser hurtigt: Visse sorter kan høstes allerede efter 8 uger
- Begyndervenlige: Nemme at dyrke – kræver ingen justering af lyscyklus
- Kompakte og diskrete: Perfekte til små dyrkningsrum og diskrete dyrkningsprojekter
- Variation: Der er mange sorter at vælge imellem med forskellig smag og virkninger
Ulemper ved automatisk blomstrende cannabissorter:
- Lavere udbytte: En kortere livscyklus betyder mindre planter og lavere udbytte
- Begrænsede træningsmuligheder: HST-teknikker kan hæmme væksten
- Kan ikke klones: Ikke velegnet til kloning pga. deres genetiske tidsstyring
De mest potente automatisk blomstrende sorter i 2025
Nu, hvor du kender fordelene ved de automatisk blomstrende sorter, er det tid til at kigge nærmere på de mest potente sorter i 2025. Læs om deres egenskaber, og vælg, hvilke sorter der skal have plads i dit dyrkningsrum eller i din have i år.
Green Gelato Auto
Vores dygtige avlere skabte denne kraftfulde hybrid ved at krydse den legendariske Green Gelato med Cookies Auto. Ikke nok med at denne krydsning skabte en sort med tårnhøje THC-indhold, men det gav også varianten et imponerende udbytte set i forhold til dens kompakte størrelse.


Når du spirer Green Gelato Auto-frø, bør du holde en stabil temperatur på ca. 26°C og sørge for at holde luftfugtigheden høj. Uanset om du spirer direkte i jorden eller omplanter senere, efter du har brugt en anden spiringsmetode, anbefaler vi, at du bruger mykorrhizasvampe for at fremme rodudviklingen.
Efter 3 uger vil din kimplante være ca. 16 cm høj. Giv den en næringsopløsning, der er rig på kvælstof for at sikre frodig vækst. Mod slutningen af den vegetative fase vil du begynde at se plantens sande form. Den vil være ca. 35 cm høj med kort afstand mellem knudepunkterne og brede, indica-lignende vifteblade.
Green Gelato Automatic begynder at danne præblomster i starten af uge 5. På det tidspunkt bør du skifte til en næringsblanding med højere indhold af kalium og fosfor.
Efter i alt 9-10 uger fra spiring vil Green Gelato Auto være moden og klar til høst. Udskyl planterne med rent pH-reguleret vand to uger inden høst for at forbedre smagen. Under optimale forhold kan du forvente et udbytte på 375-450 gram pr. m² indendørs og 100-175 gram pr. plante udendørs, med en makshøjde på 120 cm.
Når du ryger eller vaper Green Gelato Auto, får du en kompleks og dynamisk smagsoplevelse. En blanding af jordagtig sødme og frugtige noter fremhæver dens unikke terpenprofil.
Green Gelato Auto byder på hele 24 % THC og leverer kraftfulde, men balancerede virkninger. Den giver en klar og afslappende rus, hvilket gør den perfekt til afslapning efter arbejde eller til aftenbrug.
Green Gelato Auto
|
Green Gelato x Cookies Auto |
|
375 - 450 gr/m2 |
|
70 - 120 cm |
|
7 - 8 uger |
|
THC: 24% |
|
Sativa 55% Indica 40% Ruderalis 5% |
|
100 - 175 gr/plant |
|
100 - 120 cm |
|
9-10 Uger efter spiring |
|
Fysisk afslappende, Klar |
Apple Fritter Auto
Apple Fritter Automatic er efterkommer af Sour Apple Auto og Animal Cookies, og denne krydsning resulterede i en frugtagtig og potent indica-domineret sort.


Frøene fra Apple Fritter Automatic har en ekstremt høj spireevne, hvilket gør dem velegnede til enhver dyrkningsmetode. Du kan forvente gode resultater, uanset om du bruger den klassiske køkkenrullemetode, sår dem direkte i jordblokke eller direkte i deres endelige potter. Denne plante trives bedst i varme omgivelser, så forsøg for så vidt muligt at holde temperaturen omkring 26°C for at fremskynde spiringen.
I løbet af de næste par uger vil du se denne hurtige sort udvikle sig fra en lille kimplante med et par enkle kimblade til en kraftig, moden plante. Brug LST i uge 2 eller 3 for at skabe en fladere plantekrone. Det mindsker risikoen for skimmelsvamp under blomstringen og øger samtidig dit samlede udbytte.
Efterhånden som planten begynder at blomstre, kan du overveje at give den en dosis flagermusguano eller fermenteret frugtsaft efter principperne fra koreansk naturlig dyrkning (KNF). Fortsæt med at binde vækstspidserne ned og tynde ud i bladene, hvor det er nødvendigt, for at forbedre lysgennemstrømningen. Du kan forberede dig på at høste allerede i slutningen af uge 11!
Efter en grundig tørring og hærdning kan du glæde dig til en sand smagseksplosion. Disse knopper er propfyldt med caryophyllen, limonen og pinen samt andre fytokemikalier, der tilsammen forkæler dine smagsløg med noter af æbler, slik og jord.
Virkningerne af Apple Fritter Auto rammer hurtigt og hårdt, da sorten har et THC-indhold på hele 23 %. Det starter som en kreativ og opløftende rus, der langsomt glider over i afslappende fysiske virkninger.
Apple Fritter Auto
|
Sour Apple Auto x Animal Cookies |
|
400 - 450 gr/m2 |
|
60 - 100 cm |
|
8 - 10 uger |
|
THC: 23% |
|
Sativa 35% Indica 60% Ruderalis 5% |
|
140 - 180 gr/plant |
|
60 - 110 cm |
|
11 - 12 weeks after sprouting |
|
Euforisk, Fysisk afslappende, Kreativ |
Cookies Gelato Automatic
Denne potente sort stammer fra forældresorterne Cookies Gelato og Big Skunk Auto – en kraftfuld duo, der har resulteret i 75 % indica-, 20 % sativa- og 5 % ruderalis-genetik.


Indendørs kan du spire frøene året rundt. Hvis du har planer om at dyrke udendørs i haven, er april den bedste tid at så frøene. For at give dine planter den bedste start, bør du bruge en næringsrig, veldrænende pottemuld baseret på kvalitetskompost og ormhumus.
Cookies Gelato Automatic stryger let og elegant gennem den vegetative fase i løbet af kun 4 uger. Hvis du vil have høje planter, kan du lade dem vokse frit. På den måde bliver planterne op til 140 cm høje. Hvis du foretrækker en mere kompakt plante, kan du bruge LST omkring uge 3 og holde dem på 80-90 cm. Brug gødning med højt indhold af kvælstof som fx flydende tangekstrakt og fiskeemulsion for at optimere bladvækst.
I starten af uge 5 vil du begynde at bemærke de første præblomster dukke op ved knudepunkterne. På dette stadie anbefaler vi, at du anvende blomstringsgødning, der indeholder humussyre, fulvinsyre og et højt fosforindhold for at understøtte knopudviklingen.
Cookies Gelato Automatic er fuldt moden omkring uge 12. En 3-ugers udskylning op til høsttidspunktet kan hjælpe dig med at forbedre smagen af dine knopper. Du kan forvente at høste et udbytte på op til 500 gram pr. m² indendørs og 140 gram pr. plante, hvis du dyrker denne sort udendørs.
Når du har tørret og hærdet dine knopper, venter der en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Disse knopper er spækket med både søde og krydrede terpener samt andre aromatiske forbindelser, der giver en uimodståelig smag af cookies, jord, frugt og honning.
Cookies Gelato Automatic har et imponerende THC-indhold på 23 % og leverer hurtige og kreative virkninger, der giver dig motivation og energi til dagen!
Cookies Gelato Auto
|
Cookies Gelato x Big Skunk Auto |
|
450 - 500 gr/m2 |
|
90 – 140 cm |
|
8 - 9 uger |
|
THC: 23% |
|
Sativa 20%, 75% Indica, 5% Ruderalis |
|
90 - 140 gr/plant |
|
60 - 140 cm |
|
10-12 Uger efter spiring |
|
Balanceret, Kreativ |
Purple Lemonade Auto
Purple Lemonade Auto arvede sit imponerende udseende, store udbytte og høje niveauer af THC fra sine 3 forældre: Purple Haze, Lemon Skunk og Sweet Skunk Auto. Med sin robuste genetik og hurtige vækst er denne sort perfekt til begyndere, der vil dyrke en potent automatisk blomstrende plante.


Så frøene direkte i 11-liters stofpotter, og hold temperaturen på omkring 25°C for at fremme spiringen. Hvis du dyrker indendørs, kan du plante når som helst på året. Hvis du har planer om at flytte planterne udenfor, er det bedst at plante dem 1-2 uger før den sidste frost.
Giv planterne 24 timers lys dagligt i de første to uger af vækstfasen for at sætte skub i væksten. Det hjælper dem med at udvikle en tæt plantekrone, som giver et større udbytte. Vand kun, når de øverste 2-3 cm af jorden er helt tør for at undgå overvanding og problemer som rodråd.
I løbet af uge 3 bør du flytte planterne til et solrigt sted med sydvendt soleksponering, hvis du dyrker udendørs. Det er også et godt tidspunkt at bruge LST (low-stress training) på både indendørs og udendørs planter for at holde dem i en højde af omkring 60-70 cm.
Hvis planterne får lov at vokse frit, vil de strække sig til omkring 100 cm indendørs og 120 cm udendørs under blomstringsfasen. Skift til en næringsblanding til blomstrende planter i den periode for at optimere udviklingen af knopper, og udskyl planterne de sidste 2 uger før høst for at forbedre smagen.
I slutningen af Purple Lemonade Autos korte vækstcyklus på 10-12 uger fra spiring, kan du høste op til 475 gram pr. m² fra indendørs planter og 130-180 gram pr. plante, hvis du dyrker udendørs.
Efter trimning, tørring og hærdning af dine knopper kan du se frem til et THC-indhold på 22 %. Kort efter at du har fyret op under disse knopper, vil du mærke en bølge af energi og eufori, mens smagen byder på en lækker blanding af slik, citrus og lavendel.
Purple Lemonade Auto
|
Purple Haze x Lemon Skunk x Sweet Skunk Auto |
|
425 - 475 gr/m2 |
|
60 - 100 cm |
|
7 - 9 uger |
|
THC: 22% |
|
Sativa 25% Indica 70% Ruderalis 5% |
|
130 - 180 gr/plant |
|
70 - 120 cm |
|
10-12 Uger efter spiring |
|
Euforisk, Fysisk afslappende, Opløftende |
Pink Runtz Auto
Lad os introducere dig for vores sidste automatisk blomstrende sort med højt THC-indhold i 2025: Pink Runtz Automatic. Denne kraftfulde sort stammer fra Pink Runtz og Gelato Auto – en kombination, der tilsammen resulterede i masser af THC og en lækker terpen-sammensætning.
Hvis du vil dyrke Pink Runtz Automatic udendørs, bør du så frøene ca. en uge før den sidste frost. Det er en god idé at så dem direkte i deres endelige potter for at undgå stress fra omplantning. Brug en gødning med et højt indhold af kvælstof i de tidlige vækstfaser. Hvis du dyrker økologisk, er flydende tang, fiskeemulsion og fermenteret plantejuice gode alternativer.
For at opbygge en sund mikrobiologi i jorden og forebygge sygdomme kan du anvende mælkesyrebakterier og kompostte tidligt i væksten. Start LST omkring uge 3 for at holde planterne i en håndterbar højde på 70-100 cm. Hvis du foretrækker at lade dem vokse frit, kan de nå op på 120 cm og udvikle en stor, central plantekrone.
I uge 5 er det tid til at tynde ud i bladene. Fjern de nederste blade samt dem, der skygger for knopper længere nede på planten. Giv planterne en sidste omgang kompostte, inden de går i fuld blomstring.
Når blomstringsfasen er i gang, skal du bruge en gødning, der er rig på kalium og fosfor. Udskyl planterne i ca. 3 uger før høst for at forbedre smagen. Ca. 9 uger efter spiring er det tid til at høste, og her kan du se frem til op til 450 gram pr. m² indendørs og 90-175 gram pr. plante udendørs.
Og nu kommer det bedste af det hele: Pink Runtz Auto er en eksplosion af frugtagtig sliksmag, der gør det svært at lægge denne sort fra dig. Sødmen fra den klassiske Runtz-sødme får selskab af en milde, jordagtige noter, som giver en fantastisk ryge- eller vapingoplevelse.
Pink Runtz Auto byder på et THC-indhold på hele 22 %, og virkningerne af disse klæbrige knopper rammer hurtigt og hårdt. Forbered dig på en bølge af opløftende energi og motivation, der vil holde dig kørende i flere timer.
Pink Runtz Auto
|
Pink Runtz x Gelato Auto |
|
400 - 450 gr/m2 |
|
60 - 100 cm |
|
7 - 9 uger |
|
THC: 22% |
|
45% Sativa, 50% Indica, 5% Ruderalis |
|
90 - 175 gr/plant |
|
60 - 140 cm |
|
10–11 Uger efter spiring |
|
Balanceret, Langvarig, Motiverende, Opløftende |
Sådan vælger du den bedste automatisk blomstrende sort til dig
Du har nu fået et indblik i 5 af de mest potente automatisk blomstrende sorter på markedet. Men hvilken af disse giganter passer bedst til dig? Overvej følgende faktorer, før du beslutter dig:
- Virkninger: Hvilken oplevelse går du efter? Sorter som Cookies Gelato Auto giver et energisk, mentalt boost, mens Green Gelato Auto giver en mere fysisk afslappende og stenet oplevelse.
- Dyrkningserfaring: Uanset om du er nybegynder eller erfaren dyrker, er alle 5 af disse sorter utroligt nemme at dyrke. De er helt naturligt robuste og hårdføre, og du behøver ikke at ændre indendørs lyscyklusser for at få dem til at blomstre.
- Plads og diskretion: Hvis du har begrænset plads eller gerne vil holde dit dyrkningsprojekt diskret, er kompakte sorter som Purple Lemonade Auto et godt valg – især hvis du anvender plantetræning.
Sort | Bedst til | THC % | Udbytte | Smag | Sværhedsgrad |
Green Gelato Auto | Stenet, afslapning | 24 % | 375-450 g/m² indendørs, 100-175 g/plante udendørs | Slik, jord | Nem |
Apple Fritter Auto | Kreativitet | 23 % | 400-450 g/m² indendørs, 140-180 g/plante udendørs | Jord, frugt | Nem |
Cookies Gelato Auto | Kreativitet, afbalanceret | 23 % | 450-500 g/m² indendørs, 90-140 g/plante udendørs | Cookies, honning | Nem |
Purple Lemonade Auto | Opløftende | 22 % | 425-475 g/m² indendørs, 130-180 g/plante udendørs | Citrus, lavendel | Nem |
Pink Runtz Auto | Langtidsvirkende, motiverende | 22 % | 400-450 g/m² indendørs, 90-175 g/plante udendørs | Slik, frugt | Nem |
Green Gelato Auto | |
---|---|
Bedst til | Stenet, afslapning |
THC % | 24 % |
Udbytte | 375-450 g/m² indendørs, 100-175 g/plante udendørs |
Smag | Slik, jord |
Sværhedsgrad | Nem |
Apple Fritter Auto | |
Bedst til | Kreativitet |
THC % | 23 % |
Udbytte | 400-450 g/m² indendørs, 140-180 g/plante udendørs |
Smag | Jord, frugt |
Sværhedsgrad | Nem |
Cookies Gelato Auto | |
Bedst til | Kreativitet, afbalanceret |
THC % | 23 % |
Udbytte | 450-500 g/m² indendørs, 90-140 g/plante udendørs |
Smag | Cookies, honning |
Sværhedsgrad | Nem |
Purple Lemonade Auto | |
Bedst til | Opløftende |
THC % | 22 % |
Udbytte | 425-475 g/m² indendørs, 130-180 g/plante udendørs |
Smag | Citrus, lavendel |
Sværhedsgrad | Nem |
Pink Runtz Auto | |
Bedst til | Langtidsvirkende, motiverende |
THC % | 22 % |
Udbytte | 400-450 g/m² indendørs, 90-175 g/plante udendørs |
Smag | Slik, frugt |
Sværhedsgrad | Nem |
Automatisk blomstrende vs. fotoperiodiske sorter: Hvad er forskellen?
Automatisk blomstrende sorter er generelt set mere kompakte, hurtigere at dyrke og langt nemmere at håndtere end de fleste fotoperiodiske sorter. Før i tiden var de knapt så potente, men moderne avl har forbedret både cannabinoid- og terpeneindholdet markant. Som navnet antyder, blomstrer de automatisk uanset lyscyklus.
Fotoperiodiske sorter bliver derimod ofte større, har længere vækstcyklusser og giver større høstudbytte. Deres sværhedsgrad, når det kommer til dyrkning, varierer afhængigt af deres specifikke egenskaber. De kræver også en reduceret daglig lysmængde for at påbegynde og opretholde blomstringen.
Sådan maksimerer du styrke og udbytte fra automatisk blomstrende sorter
Genetikken spiller en stor rolle, men den måde, du dyrker dine automatisk blomstrende planter på, er mindst lige så vigtig. Følg disse tips for at opnå de bedste resultater:
- Lys: Hold lysene tændt i 24 timer i døgnet for at maksimere vækst og produktivitet. Placer udendørs planter i et solrigt sydvendt område.
- Næringsstoffer: Brug næringsstofblandinger med højt indhold af kalium og fosfor under blomstringen for at få større knopper.
- Træning: Anvend metoder som LST og ScrOG for at maksimere lyseksponeringen og for at få mere ensartede knopper, der er mindre udsatte for skimmelsvamp under fugtige forhold.
- Luftcirkulation: God ventilation reducerer risikoen for skimmelsvamp og forbedrer planternes overordnede sundhed.
Nyd de mest potente automatisk blomstrende sorter i 2025
Automatisk blomstrende sorter er ikke længere et kompromis. De nyeste auto-sorter med højt THC-indhold matcher fotoperiodiske sorter i styrke, samtidig med at de har hurtigere vækstcyklusser og er nemmere at dyrke. Uanset om du leder efter en afslappende aftenoplevelse eller et opløftende energiboost til dagtimerne, findes der en potent auto-sort, der passer perfekt til dig. Er du klar til at komme i gang? Vælg din favorit blandt disse elitesorter, og oplev de bedste automatisk blomstrende cannabissorter i 2025!