.
Top 10 tobaksalternativer til dine joints
Tobak bruges mange steder i verden til joints. Men der findes mange andre urter, som er perfekte erstatninger for tobak, samtidig med at de har meget mere interessante og sunde virkninger.
Indhold:
Joints, som rulles med tobak (også kaldet spliffs), er et almindeligt fænomen flere steder i verden, især i europæiske lande. Tilsætning af tobak hjælper en joint med at brænde langsommere og mere jævnt. Mange rygere nyder også kontrasten mellem nikotinens stimulerende virkninger og de beroligende og afslappende virkninger fra cannabis.
På trods af disse få fordele er tobak kendt for at forårsage en lang række forskellige sundhedsmæssige forhold som fx kræft og regelmæssigt brug af tobak kan forårsage alvorlige skader på det kardiovaskulære system. Hvis du er en af dem, der godt kan lide at blande tobak i dine joints, vil det måske glæde dig at høre, at der findes en hel del alternativer, som kan brænde stabilt og langsomt. Derudover har mange af dem andre virkninger, som kan være med til at forbedre rygeoplevelsen.
1. DAMIANA
Damiana er en interessant urt med en rig historie. Det blev oprindeligt brugt af aztekerne som et middel mod impotens og det siges at urten virker som et elskovsmiddel og øger sexdrive og -lyst. Damiana bruges også traditionelt til behandling af hovedpine, depression, sengevædning og forstoppelse.
Urten er også forbundet med en mild psykoaktiv virkning, der siges at løfte brugerens humør, da den indeholder stoffer, der kan påvirke nervesystemet og hjernen. Næste gang du har lyst til at komme i den rette stemning sammen med din partner, så drys lidt tørret damiana i din joint som et alternativ til tobak.
2. KRATOM
Kratom, kendt under sit videnskabelige navn Mitragyna speciosa, er et medlem af kaffefamilien, som er hjemmehørende i Sydøstasien. Planten har fået meget opmærksomhed på grund af den evne til at hjælpe opioide brugere i tilfælde af abstinenser. Kratom er kendt som en effektiv erstatning for opioid, og derfor kan den også kan være effektiv til behandling af kronisk smerte.
Kratom er traditionelt blevet brugt i hundredvis af år og spiller en vigtig rolle inden for traditionel medicin. Der er stadig folk den dag i dag, som tygger bladene for lindre smerter og som en energibooster.
Kratoms virkninger afhænger af dosen. Lavere doser af planten på 1-5 gram giver stimulerende virkninger, der kan mærkes inden for 10 minutter og varer op til 90 minutter. Disse virkninger giver energiboost øget opmærksomhed.
Moderate doser af planten på 5-15 gram, har opioidlignende virkninger. Med en moderate dosis kan virkningerne vare i flere timer og kan hjælpe med at lindre smerte, give en rolig mental tilstand og en reduktion af opioide abstinenser.
Du kan drysse kratom i din joint på en dosisafhængig måde for at opnå de ønskede virkninger. Det er dog vigtigt, at du researcher om planten først for at være helt sikker på, at den er kompatibel med din helbredstilstand eller den medicin, du eventuelt tager, da der er rapporteret om bivirkninger og komplikationer i forbindelse med indtagelse af planten.
3. KANNA
Kanna, eller Sceletium tortuosum, er en urt, der er kendt for sine evner til at løfte humøret og reducere stress, spændinger og angst. Det rapporteres, at lavere doser virker stimulerende, mens højere doser er forbundet med mere beroligende virkninger. Denne dosisafhængige virkning gør kanna til en ganske fleksibel tilføjelse til cannabisrygning, hvor brugerne er i stand til at justere virkningerne så det passer til lejligheden og stemningen.
Nogle brugere rapporterer, at kanna giver dem mere selvtillid i sociale situationer. Den kan altså hjælpe med at forbedre samtaler og reducere social angst. Derfor kan den også hjælpe med at udligne angst forbundet med cannabisbrug. Samtidig siges det, at kanna også forbedrer nogle af virkningerne af cannabis.
Igen skal du altså sørge for at researche om denne plante, før du tilføjer den til dine joints, for at være helt sikker på, at den er sikker for dig personligt. For eksempel kan urten midlertidigt øge blodtrykket.
4. LAVENDEL
Denne berømte og terapeutiske urt er nem at få fat på og findes i mange haver over hele verden. Plantens fantastiske dufte skyldes delvis, at den indeholder terpenen linalool, som også findes i mange forskellige cannabissorter. Denne terpen kan give din joint en virkelig lækker smag.
Lavendel kan mere end bare tilføje smag i din joint. Den såkaldte entourage-effekt gør det klart, at cannabinoider som THC og CBD indgår i et samspil med terpener og derved forstærkes virkningerne og oplevelsen.
Det rapporteres, at hvis du ryger lavendel, kan det muligvis hjælpe med nervøsitet og søvnløshed og kan give en mere behagelig rygoplevelse.
5. ROSMARIN
Rosmarin findes i mange lækre kulinariske retter og er endnu en urt, som ofte findes i haver. Udover at rosmarin har en lækkert smag er den også forbundet med forbedret kognition og hukommelse på grund af de aktive bestanddele, der findes i planten. Urten kan også hjælpe mod betændelse og støtter immunforsvarets funktion.
6. HUMLE
Denne urt findes i en lang række forskellige øl, men den kan også spille en rolle i din joint. Humle er faktisk en del af den samme plantefamilie som cannabis. Humle indeholder terpenmyrcene, som også findes i adskillige typer cannabis. Denne terpen er forbundet med både beroligende og antidepressive virkninger, og derfor er den en behagelig og komplementerende tilføjelse til din cannabisoplevelse.
Det rapporteres, at humle kan være farlig, hvis den ryges ved højere temperaturer, så denne urt er bedre egnet til en vapingblandinger i stedet.
7. KATTEURT
Katteurt, eller Nepeta cataria, kan ses i mange onlinevideoer med katte, der spiser urten og kort efter oplever stærke psykoaktive virkninger. Urten har også nogle interessante virkninger på mennesker, bare lidt mindre intense. Katteurt i en joint kan have en beroligende virkning, der gør dig afslappet og lindrer stress.
8. GREENGO
Greengo er et meget sundere alternativ til tobak, der hjælper din joint med at brænde i et jævnt tempo. Blandingen er en kombination af papaja, mynte, hasselnødblad og eukalyptus. Greengo indeholder ingen nikotin og er på ingen måde vanedannende. Det producerer også langt mindre tjære end tobak.
9. SKJOLDDRAGER
Skjolddrager er en fremragende erstatning for tobak, hvis du leder efter en behagelig og afslappende virkning. Urten bruges traditionelt til at reducere angst, nervøse spænding og stress. Derfor er denne urt en fremragende tilføjelse til indicasorter. Der er mange forskellige typer af skjolddrager med forskellige virkninger, så sørg for, at du vælger den helt rigtige sort, som passer til dig.
10. SALVIE
Salvie er endnu en urt, der findes i mange haver og i mange køkkener. Hvem ville have troet, at den også kan puttes i en joint? Salvie, især hvid salvie, har en afslappende virkning og giver indre ro. Den tørrede urt hjælper også din joint med at brænde bedre.
11. STOKROSEBLADE OG -RØDDER
Nej, en stokrose er ikke bare en plante, du kan nyde synet af i din have. Det er faktisk en urt, og den er hjemmehørende i Europa, Vestasien og Nordafrika. I ældgamle kulturer brugte man stokroser i præparater til forskellige formål, og moderne forskning har fundet en række interessante fytokemikalier i planten.
Når urten ryges, giver rødder og blade af stokroser en afslappende virkning i krop og sind. Selvom virkningen er meget mildere end cannabis, giver denne plante ro i sindet og reducerer spændingen. Bland den i dine spliffs for at opnå en mere afslappende følelse, når du ryger om aftenen.
Vi anbefaler, at du taler med din læge, før du bruger denne urt for at sikre, at den ikke påvirker eventuel medicin eller sundhedsmæssige tilstande.
12. KONGELYS
Kongelys bruges tit i rygeblandinger. Planten giver en tyk, mild røg, der virker beroligende og afkølende og udligner noget af den krashed, som indånding af cannabis giver.
Kongelys er ligesom cannabis en rig kilde til interessante fytokemikalier som bl.a. flavonoider, alkaloid, saponin og terpener. Udover at hjælpe spliffs med at brænde langsomt og stabilt, har planten også sine egne unikke egenskaber.
En spliff fyldt med kongelys giver en dyb afslappende virkning, der giver kroppen jordforbindelse og renser sindet. Du kan forbedre virkningen af cannabis og holde tankerne i nuet med denne hårdføre urt.
13. VILD DAGGA
Vild dagga, også kendt som løvehale, deler et par ligheder med cannabis, og derfor er det til en perfekt ledsagerurt i enhver spliff. Den er en del af læbeblomst-familien og er oprindeligt fra det sydlige Afrika. Planten har psykoaktive egenskaber, og navnet "dagga" stammer fra Khoikhoi "dacha", som er det oprindelige navn for cannabis.
Planten bliver helt op til 2 meter i højden, producerer aromatiske, mørkegrønne blade og smukke, lyse orange halelignende blomster. Traditionelt brugte de indfødte blade, rødder, bark, blomster og stilke til at fremstille botaniske præparater.
Når urten ryges, giver bladene og blomsterne en afslappende virkning, som nogle beskriver som en mild version af cannabis.
SÅDAN LAVER DU EN URTEBLANDING TIL RYGNING
Vi anbefaler, at du eksperimentere med urterne ovenfor hver for sig for at få en forståelse for deres virkning. Men når du har fundet din favorit, hvorfor så kun holde dig til én? Ved hjælp af de simple retningslinjer nedenfor kan du lave dine egne urteblandinger og skabe synergistiske spliffs, der føles som en drøm.
OPSKRIFT PÅ URTEBLANDING TIL RYGNING
Når du fremstiller din egen urteblanding, skal du bruge denne formel for at opnå den perfekte balance. En god blanding består af fire forskellige komponenter:
- Basisurter: Disse urter holder sammen på det hele. Det er din basisurt, du skal bruge mest af for at give blandingen struktur og hjælpe dine spliffs med at brænde jævnt og langsomt.
- Aromaurter: En god blanding består normalt af 1-3 aromaurter. Disse indeholder fytokemikalier, der understøtter blandingens virkning og giver den en unik smag.
- Astringerende urter: Disse urter afbalancerer blandingen og hjælper med at afrunde røgens smag og følelse.
- Akutte urter: Disse potente urter giver blandingen et kick. Deres potente fytokemikalier tilføjer et behagelig strejf, når de bruges i små, men effektive mængder.
PROPORTIONER
Nu, hvor du kender nøglekomponenterne, er det tid til at se på proportionerne! Når du tilføjer hver urt i den ønskede mængde skaber du en velsmagende blanding, som giver den virkning du går efter. Tjek de ideelle proportioner for hver urteblanding nedenfor:
- Basisurter: 40%
- Aroma urter: 40%
- Adstringerende urter: 15%
- Akutte urter: 5%
EKSEMPEL PÅ EN URTEBLANDINGSOPSKRIFT
For at hjælpe dig med at forstå disse oplysninger bedre har vi lavet et eksempel på en opskrift ved hjælp af de 13 ovennævnte alternativer til tobak. Du kan frit bruge denne blanding i dine spliffs eller bruge opskriften som et fundament til selv at være kreativ. Denne opskrift giver en blanding, der vejer 500 gram, og det er nok til et par store rygesessioner.
Basisurter (200 g):
- 100g kongelys
- 100g stokroserod
Aromaurter (200g):
- 100g damiana
- 100g humle
Astringerende urt:
- 75g lavender
Akutte urter (25 g):
- 12.5g katteurt
- 12.5g skjolddrager
FREMGANGSMETODE
1. Fyld krukkerne op med de urter, du vil bruge.
2. Forbered hver urt ved at fjerne store stilke, og kværn store plantestykker til et groft pulver.
3. Opmål hver urt ved hjælp af en følsom vægt.
4. Anbring den vejede mængde i en stor Tupperware-beholder eller plastikpose og ryst godt i 30 sekunder.
5. Åbn beholderen, og brug dine hænder til at blande den godt i yderligere 30 sekunder.
6. Tøm indholdet ned i en stor glaskrukke, og opbevar den på et køligt og mørkt sted, indtil du skal bruge den.