Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Steven Voser


Nøglepunkter

  • Forskellige typer skimmelsvamp kan vokse på cannabis under fugtige forhold.
  • Cannabis, der er ramt af skimmelsvamp, er sundhedsskadelig og bør kasseres.
  • Lær, hvordan du identificerer skimmelsvamp for en sikker rygeoplevelse.
  • Lær, hvordan du forebygger skimmelsvamp, og hvordan du beskytter dine planter og opbevarede knopper.

Når du dyrker cannabis, stopper arbejdet ikke efter høst. Du er nødt til at tage forholdsregler for at undgå, at dine knopper bliver angrebet af skimmelsvamp under tørring, hærdning og opbevaring.

Hvis du ikke tager disse forholdsregler, risikerer du, at hele din høst går til spilde. Skimmelsvamp forringer ikke kun kvaliteten, men det gør også cannabis farligt at bruge.

Læs videre og få gode råd til, hvordan du beskytter din høst mod skimmelsvamp, så du bevarer friskhed og kvalitet, og så din cannabis er sikker at bruge.

Et nærbillede af skimmelsvamp, der vokser på en cannabisblomst. Skimmelsvampen er et hvidt, fuzzy stof, der dækker overfladen af blomsten.

Hvorfor bliver cannabisknopper mugne?

Kan cannabis blive muggen? Ja, bestemt. Cannabisknopper kan blive angrebet af skimmelsvamp både før høst, mens de stadig sidder på planten, og efter høst, under tørring, hærdning og opbevaring.

Under blomstringsfasen, hvor knopperne stadig sidder på planten, kan høj luftfugtighed og dårlig luftcirkulation give anledning til skimmelsvamp.

Efter høst kan cannabisknopperne blive mugne, hvis du ikke tørrer, hærder og opbevarer dem korrekt. Forkerte metoder kan gøre, at der er fugt i knopperne, hvilket skaber et perfekt miljø for skimmelsvamp.

Som cannabisdyrker kan du styrke din viden og dine færdigheder ved at lære hvordan du identificerer, forebygger og behandler skimmelsvamp på dine knopper.

Typer af mug, der angriber cannabis

Der findes flere forskellige typer skimmelsvamp, som trives på cannabis. Her kan du se de mest almindelige, og hvornår de typisk angriber:

  • Botrytis cinerea: Denne svamp kaldes også gråskimmel. Opstår under udviklingen af knopperne under fugtige forhold og forårsager råd indefra.
  • Meldug: Denne svamp angriber blade og knopper under vækst, især ved høj luftfugtighed og dårlig ventilation.
  • Rhizopus og mucor: Trives i fugtige miljøer og angriber planter efter kraftigt regnvejr.
  • Aspergillus: En hyppig årsag til skimmelsvamp på cannabisknopper under opbevaring, især hvis de ikke er korrekt tørret eller hærdet.
  • Penicillium: Angriber cannabisknopper under opbevaring, især hvis luftfugtigheden er for høj eller beholderne ikke er lufttætte.
Et kollage af billeder, der viser forskellige typer af skimmelsvamp, der kan påvirke cannabisplanter. De viste skimmelsvampe er Botrytis cinerea, meldug, Rhizopus og Mucor, Aspergillus og Penicillium.

Sådan identificerer du skimmelsvamp på cannabis

Du skal holde øje med skimmelsvamp både under blomstring og efter høst. Selvom det er frustrerende, skal cannabisknopper, der er angrebet af skimmelsvamp, altid smides ud, da de er sundhedsskadelige.

I det næste afsnit kan du lære de forskellige tegn på skimmelsvamp, og hvordan du kan se forskel på inficerede og sunde knopper.

  • Tegn på skimmelsvamp: Friske vs. tørrede knopper

De typiske visuelle og fysiske tegn på skimmelsvamp på cannabis omfatter:

Pulveragtige pletter Meldug viser sig som hvide, grå eller lysegule pletter.
Dunagtigt eller spindelvævs Botrytis og aspergillus danner dunagtige eller spindelvævslignende strukturer.
Usædvanlige farver En unaturlig gråbrun farve er tegn på botrytis. Blå, grøn eller sort kan være tegn på penicillium og aspergillus, mens gullige pletter som regel er tegn på meldug.
Skinnende eller slimet overflade Nogle typer skimmelsvamp giver knopperne en unaturlig glans eller fugtig tekstur.
Sprød eller smuldrende konsistens Fremskreden skimmelsvamp kan udtørre knopperne og få dem til at smuldre.
Slimede Skimmelsvamp kan gøre cannabisknopper mere våde og klæbrige end den almindelige klistrede følelse af harpiks.

  • Forskellen mellem skimmelsvamp og trichomer på cannabis

Sunde cannabisknopper har et frost- og sukkerlignende udseende på grund af trichomer på overfladen. Disse kirtelagtige strukturer er ansvarlige for at producere cannabinoider og terpener, som de udskiller i form af en tyk harpiks.

For det utrænede øje kan et tykt lag trichomer nemt forveksles med skimmelsvamp. Der er dog et par afgørende kendetegn, der gør det lettere for dyrkere at skelne mellem de to.

Først og fremmest skal du holde øje med farven. Trichomer er som regel gennemsigtige, mælkeagtige eller ravfarvede alt efter, hvor modne de er. Du kan bruge simple redskaber som fx et forstørrelsesglas eller et lille mikroskop, til at undersøge dem nærmere. Skimmelsvamp har som regel mere usædvanlige farver (fx gul og grå), som nævnt tidligere.

Derudover skal du lægge mærke til form og tekstur. Trichomer har en klart defineret struktur med en opretstående, velorganiseret og nærmest "skarp" fremtoning. Skimmelsvamp derimod optræder typisk som pletter eller et sammenhængende lag, der ofte breder sig på en mere kaotisk og uorganiseret måde.

  • Den vigtige lugtetest

Cannabisplanter er ikke kun kendte for deres unikke psykoaktive virkninger, men også for deres karakteristiske duft. Udover farve og tekstur kan du også bruge lugten til at skelne mellem sunde cannabisknopper og knopper, der er angrebet af skimmelsvamp.

Duften af sunde cannabisblomster varierer fra sort til sort afhængigt af deres aromatiske molekyler. Alle sunde cannabisknopper bør dog dufte behageligt, urteagtige og en smule skunkagtige. Afhængigt af sorten kan du muligvis også dufte en snært af frugter, jord, blomster eller benzin.

Cannabisknopper med skimmelsvamp har derimod en ubehagelig lugt. Her vil du typisk opdage en muggen og jordslået lugt, ofte med strejf af gammelt hø.

Risikoen ved at ryge cannabis med skimmelsvamp

Det er vigtigt aldrig at ryge cannabis, der er angrebet af skimmelsvamp. Cannabisknopper med skimmelsvamp kan være sundhedsskadelige og kan føre til følgende problemer:

Luftvejsproblemer Indånding af skimmelsporer kan give hoste, hvæsende vejrtrækning og smerter i brystet.
Allergiske reaktioner Nogle mennesker kan udvikle allergiske reaktioner på skimmelsvamp, og det kan føre til smerter i bihulerne samt irritation i de øvre luftveje.
Lungeinfektioner I mere alvorlige tilfælde kan rygning af cannabis med skimmelsvamp medføre alvorlige lungeinfektioner forårsaget af sporerne.

Sådan undgår du skimmelsvamp på cannabis

Det kan være en kæmpe skuffelse at opdage skimmelsvamp på dine cannabisknopper, som du har arbejdet hårdt på at passe og pleje. Derfor er det vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå skimmelsvamp. Følg disse tips for at beskytte dine planter:

Hold øje med miljøet PBrug et hygrometer til at holde øje med luftfugtighed og temperaturen der, hvor du dyrker.
Sørg for god ventilation Brug blæsere indendørs og i drivhuse for at holde luften i bevægelse og forhindre stillestående luft.
Kontroller luftfugtigheden Hvis luftfugtigheden overstiger 40 % under blomstring, bør du bruge en affugter til at reducere den.
Beskyt mod regn Udendørs planter kan beskyttes mod regn ved at bruge presenninger eller ved at flytte dem til drivhuse eller polytunneler. Ryst overskydende vand af bladene.
Tørring og hærdning Sørg for at tørre og hærde dine cannabisknopper korrekt. Tør knopperne, indtil stilkene knækker, når de bøjes. Husk at lufte ud i opbevaringskrukkerne regelmæssigt, og brug fugtregulerende midler for at opretholde et optimalt fugtighedsniveau.

Sådan tester du cannabis for skimmelsvamp

Det er en god idé at tjekke dine cannabisknopper for skimmelsvamp løbende både under væksten og efter høsten. Her er nogle metoder, du kan bruge for at sikre, at dine cannabisknopper er fri for skimmelsvamp:

Visuel kontrol Kig efter unormale farver, teksturer eller pletter. Sørg for, at du skelner mellem skimmelsvamp og trichomer ved at bruge et forstørrelsesglas.
Føletest Sunde cannabisknopper skal føles klæbrige, men de må hverken være slimede eller for tørre og sprøde..
Lugtetest Sunde cannabisknopper har en frisk duft med skunklignende, urte- eller blomsteragtige noter. Hvis de lugter af mug eller hø, er det et tegn på skimmelsvamp.
UV-lys Nogle typer skimmelsvamp, som fx botrytis, penicillium og aspergillus, lyser op under ultraviolet lys. Hvis du er i tvivl, kan du bruge en UV-lampe.

Hold skimmelsvamp i skak: konklusion

Det er vigtigt, at du ikke haster igennem de sidste stadier af dyrkningsprocessen. Selvom vi ved, at du er ivrig efter at prøve dine hjemmedyrkede knopper, vil lidt tålmodighed belønne sig. Ved at tage dig god tid til at trimme, tørre og hærde dine knopper, kan du opnå meget bedre smag, aroma og styrke, samtidig med at du forebygger skimmelsvamp.

Og hvis du finder knopper, der er ramt af den frygtede svamp, skal du sørge for at fjerne dem og nøje undersøge resten, da det kan være skadeligt for dit helbred at ryge muggent cannabis.

Fugtpakker beskytter mod skimmelsvamp

Fugtpakker er små og simple værktøjer, der absorberer fugt fra omgivelserne. Når fugtniveauet stiger, absorberer de vandpartikler, der ellers ville fungere som grobund for skimmelsvamp.

  • Moisture Fighters giver tovejs kontrol

Hos Royal Queen Seeds har vi skabt vores helt egne pakker til fugtighedskontrol, som er udviklet specielt til hærdning af cannabisknopper. Vores Moisture Fighters har en tovejs kontrolmekanisme, der gør, at de både kan absorbere og frigive fugt. På den måde kan de absorbere overskydende fugt og samtidig forhindre dine blomster i at blive alt for tørre og miste smag.

  • Et plantebaseret produkt uden konserveringsmidler

Vores Moisture Fighters er fremlavet med miljøsundhed og dine knopper i tankerne. Hver pakke er udelukkende fremstillet af plantebaserede materialer og indeholder absolut ingen konserveringsmidler. Du behøver ikke være bekymret for om dine økologiske knopper forurenes af uønskede kemikalier.

  • Fugtindikatorer holder dig orienteret

Med vores Moisture Fighters behøver du ikke gætte dig frem under hærdningsprocessen. Hver pakke indeholder en fugtighedsindikator, og dette genanvendelige værktøj kan fortælle dig, hvornår det er tid til at udskifte dine Moisture Fighters. På den måde kan du opretholde det perfekte hærdningsmiljø under hele processen.

  • Sådan bruger du Moisture Fighters

Moisture Fighters er utrolig nemme at bruge. Hold dine knopper lækre og fulde af terpener ved at bruge nedenstående trin.

  1. Fjern Moisture Fighters fra emballagen, og sørg for, at du ikke åbner selve pakken.
  2. Placer en Moisture Fighter og fugtighedsindikatoren sammen med dine knopper i hærdningskrukkerne.
  3. Lad Moisture Fighters-pakken gøre sit arbejde. Når prikken på fugtighedskortet skifter fra pink til blå, skal du udskifte pakken.
  4. Nulstil den genanvendelige indikator, så den igen viser pink, for at holde styr på den nye pakke.

Video id: 510269030

Hvad skal du gøre, hvis du opdager skimmelsvamp på dine cannabisknopper?

Hvis du opdager skimmelsvamp under blomstringen, skal du fjerne de berørte planter fra området og kassere dem øjeblikkeligt. Hold resten af dine planter under nøje observation både før og efter høst, da det ofte er svært at opdage skimmelsvamp i starten.

Efter høst skal du kassere alle cannabisknopper, der viser tegn på skimmelsvamp. Du må aldrig forsøge at redde knopper fra et glas, hvor du har fundet skimmelsvamp, selv hvis nogle af dem lader til at være upåvirkede.

Det er også vigtigt at rengøre dit dyrkningsområde, opbevaringsglas og alt udstyr grundigt for at forhindre spredning af skimmelsvamp.

Beskyt din cannabis mod skimmelsvamp

Nu ved du, hvad der kan forårsage skimmelsvamp, hvordan det opstår, og hvad du kan gøre for at forebygge det.

Brug vores råd til at minimere risikoen for skimmelsvamp i dine cannabisknopper. Sørg for at holde temperatur og luftfugtighed under kontrol, og undersøg dine knopper nøje både før og efter høst.

Hvis du støder på skimmelsvamp, skal du ikke lade det slå dig ud. Smid knopperne ud, og start forfra. Se det som en læringsproces, og husk aldrig at gamble med dit helbred ved at forsøge at redde cannabisknopper, der er ramt af skimmelsvamp.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 40481 bedømmelser