.
Sådan laver du de bedste Space Cakes
Der findes ikke noget, der kan slå en lækker space cake fyldt med velsmagende ingredienser og fantastisk cannabis. Heldigvis ved vi præcis, hvordan man laver dem, så læs videre for at se vores nemme opskrift.
Space cake (også kaldet hashkager) er lige så fantastisk, som det lyder til at være. Forestil dig din yndlingskage, men fyldt med cannabisplantens unikke kraft! Stort set alle coffeeshops i Amsterdam tilbyder space cakes i en eller anden form, og de er blevet mere og mere populære blandt dem, der gerne vil opleve virkningerne fra spiselige produkter på en diskret og velsmagende måde.
Heldigvis behøver du ikke rejse langt for at få fingrene i en space cake. Du kan lave dine helt egne cannabislækkerier derhjemme ved hjælp af et par enkle ingredienser og ca. to timer af din tid.
Indhold:
Hvad indeholder en space cake?
Som vi allerede har afsløret, er hovedingrediensen i space cake den gode, velkendte Mary Jane (altså marihuana) – ja, og selvfølgelig mælk, sukker og smør. Selve kagedelen af opskriften er ret ligetil. Det, som de fleste til gengæld kæmper lidt med, er, hvor meget cannabis der skal bruges. Det er i høj grad et spørgsmål om personlig præference, men de forhold, vi har skitseret nedenfor, er et godt udgangspunkt.
Husk, at du altid kan starte med at spise lidt mindre, især hvis du er bekymret for styrken.
Vi kigger lidt nærmere på styrken af space cake lidt senere, men det er godt at huske på, at spiselige cannabisprodukter er berygtede for at slå hårdt – selv for garvede brugere. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at starte stille og roligt.
Opskrift på Cannabis Space Cake
Den samlede tilberedningstid er ca. to timer, så find ingredienser og udstyr frem, og gør dig klar til at lave en lækker cannabiskage.
Ingredienser
- 8 gram cannabisknopper eller den tilsvarende styrke i enten plantemateriale eller hash
- 1¾ kopper mel
- 1 kop usaltet smør
- 1 kop stødt sukker
- ¾ kop mælk
- 2 æg
- 1¾ teskefuld bagepulver
- ½ teskefuld salt
Du kan også tilsætte andre ingredienser som fx kakaopulver, vaniljeekstrakt, tørret frugt, smørcreme og chokoladestykker for at gøre kagen endnu mere lækker – kun fantasien sætter grænser.
Udstyr
- En kværn
- En røreskål
- En dejskraber eller røreske
- En kageform
- Bagepapir eller spray til at smøre formen med
- En ovn
- En mikroovn
- En lille skål
- Et grillspyd
- En rist (valgfri)
Instruktioner
- Trin 1: Forvarm ovnen til 110 grader. Placer din marihuana (kværnet) i en ovnfast beholder. Opvarm i ovnen i 30-40 minutter. Dette vil decarboxylere din cannabis, så alle cannabinoider bliver biotilgængelige.
- Trin 2: Tag din opvarmede marihuana ud af ovnen og lad den køle af. Skru ovnen op på 190 grader.
- Trin 3: Mens du venter på, at ovnen får den rigtige temperatur, skal du putte smørret i en skål og sætte det i mikrobølgeovnen i 20 sekunder. Smørret skal have en blød konsistens.
- Trin 4: Bland din nedkølede cannabis i smørret.
- Trin 5: Bland sukker, mel, mælk, cannabissmør og æg i din røreskål, og tilsæt alle de andre ingredienser, du vil have i din kage. Rør det hele godt sammen, indtil du får en dej med en fin, jævn konsistens. Det kan tage et par minutter at få det hele blandet godt sammen, men det sikrer, at din cannabis er jævnligt fordelt i kageblandingen.
BEMÆRK: Hvis blandingen er for tør, kan du tilsætte lidt ekstra mælk. Hvis dejen er for vådt, kan du tilsætte lidt ekstra mel.
- Trin 6: Smør kageformen eller dæk den med bagepapir.
- Trin 7: Hæld forsigtigt kagedejen i formen, og fordel den jævnt i formen.
- Trin 8: Sæt bageformen i ovnen, og lad den bage i 25 minutter.
- Trin 9: Efter 25 minutter, stikker du grillspyddet ned midt i kagen. Hvis spyddet er helt rent, når du trækker det op af, er kagen klar. Hvis dejen klistrer sig til spyddet, skal du lade kagen bage i yderligere 5 minutter. Gentag efter behov.
- Trin 10: Hold kagen i formen, og lad den køle af i ca. 20 minutter. Vend derefter formen på hovedet på risten, og fjern kagen fra formen. Lad herefter kagen afkøle i yderligere 30 minutter.
- Trin 11: Når kagen er afkølet, kan du pynte den, som du har lyst. Smørcreme og glasur er nogle af favoritterne.
- Trin 12: Nyd det smukke syn af din space cake, og gør dig klar til at nyde en af de lækreste og mest potente spiselige produkter, der findes.
Det er forholdsvist nemt at lave space cake, men det kan være lidt mere tricky at indtage. Her kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Cannabis Space Cake: Ofte stillede spørgsmål
- Hvor lang tid går der, før virkningerne af space cake starter?
- Det tager ca. 40-60 min, før virkningerne af spiselige cannabisprodukter (inklusive space cake) indtræder. Efter de første virkninger mærkes, fortsætter virkningerne med at tage til i op til flere timer efter. På grund af den måde, som THC behandles på i vores fordøjelsessystem og lever, er det vigtigt, at du venter mindst en time (og gerne to) mellem portionerne. Fordobling af dit indtag af space cake er en stensikker opskrift på en green-out.
- Hvor meget space cake bør man spise?
- Selvom du har erfaring med spiselige produkter, anbefaler vi, at du starter med en enkelt portion. Hvis (og kun hvis) du ikke mærker noget efter to timer, kan du spise lidt mere. For de fleste er én portion af en god space cake rigeligt. Hvis du vil vide mere om portionstørrelse og styrken af dine space cake, kan du bruge vores beregner til spiselige cannabisprodukter, som forklarer alt.
- Hvordan stopper man virkningerne af space cake?
- Hvis du får lidt for meget af det gode, er der desværre ikke noget, du kan gøre for at stoppe virkningerne af space cake med det samme. Den gode nyhed er dog, at eventuelle uønskede bivirkninger med tiden går over helt af sig selv. Du kan også forsøge at drikke masser af vand, holde dig distraheret og spise nogle sukkerholdige fødevarer for at mindske den samlede intensitet.
- Hvor længe kan space cake holde sig?
- Space cake indeholder masser af friske ingredienser, så du har kun ca. en uge til at få spist op i, medmindre du fryser kagen ned. Det er også vigtigt, at du opbevarer kagen i en lufttæt beholder i køleskabet for at den kan holde sig frisk. Da space cake har en forholdsvis kort holdbarhed, er det bedre at bage mindre kager og fokusere på kvalitet frem for kvantitet.
Vil du bage space cake? Disse 4 sorter er perfekte
Lemon Shining Silver Haze
Lemon Shining Silver Haze er perfekt til space cake. Denne potente sort afgiver en duft af frisk citron, når den ryges, og derfor forbedrer den smagen af enhver delikatesse med et strejf af citrus. Denne sativa-sort stimulerer dit sind, åbner dørene til kreative idéer, løfter humøret og forbedrer dit fokus. Det er det hele værd at spise et stykke Lemon Haze-space cake før en lang arbejdsopgave og kreative aktiviteter. THC-indholdet kan varierer fra 15-20% i denne sort, og den har kraftige til moderate virkninger. Inden for den første time, efter du har spist et stykke Lemon Haze-kage, begynder du at opleve den euforiske, opløftende, glade og energiske virkning, som denne sort har at tilbyde.
Lemon Haze er relativ nem at dyrke og giver gode udbytter. Den når en højde på lige under 2 meter og har en blomstringstid på 7-9 uger. Knopperne er fantastisk flotte med lyse orange blomsterbæger og et skinnende lag harpiks.
Lemon Shining Silver Haze
Lemon Skunk x Shining Silver Haze | |
600 - 650 gr/m2 | |
80 - 140 cm | |
9 - 10 uger | |
THC: 21% |
Sativa 75% Indica 25% | |
650 - 700 gr/plant | |
130 - 170 cm | |
Midt oktober | |
Balanceret, Klar, Stenet |
Purple Queen
Purple Queen har fået sit navn på grund af de fantastiske lilla nuancer på blomsterne og sukkerbladene. Denne indica-dominerede hybrid stammer fra Hindu Kush-bjergene og blev introduceret til cannabisverdenen af opdagere, som var på jagt efter nye sorter. Sorten er en krydsning mellem Hindu Kush og Purple Afghani og har en genetisk sammensætning på 75% indica-genetik og 25% sativa-genetik. Purple Queens kraftfulde duft og smag af citrus, giver enhver space cake en fantastisk frugtagtig og pikant smag. Purple Queen har et THC-indhold på 22%, og giver en temmelig potent oplevelse, når den indtages i spiselig form. Den har primært en afslappende og euforisk virkning, som breder sig til hele kroppen.
Purple Queen foretrækker et mildt eller varmt klima og klarer sig godt både indendørs og udendørs. Indendørs planter giver mellem 450-500 gram pr. m² og bliver op til 80-120 cm høje. Hvis du dyrker den udendørs i en have giver den store udbytter på op til 700 gram pr. plante, og her kan den vokse helt op til 210 cm. Purple Queen har en indendørs blomstringstid på 7-8 uger, og udendørs planter er klar til høst i løbet af oktober.
Purple Queen
Hindu Kush x Purple Afghani | |
450 - 500 gr/m2 | |
80 - 120 cm | |
8 - 9 uger | |
THC: 22% |
Sativa 25% Indica 75% | |
650 - 700 gr/plant | |
175 - 210 cm | |
Oktober | |
Beroligende, Euforisk |
Royal Cookies
Royal Cookies giver din space cake et godt kick. Denne potente sort har et THC-indhold på 23%, og det er nok til at tilfredsstille den mest garvede cannabisbruger. Denne indica-dominerede plante er resultatet af et avlsprojekt med forældresorten Cookies Forum. Den indeholder 80% indica-genetik og 20% sativa-genetik. Blomsterne afgiver dufte af sød nektar og giver en lækker sød smag, når den bages. Space cake, som indeholder Royal Cookies, giver en dyb stenet virkning, der både er afslappende og euforisk - og så holder virkningerne i timevis.
Royal Cookies giver op til 525 gram pr. m², når den dyrkes indendørs, og når en højde på mellem 80-110 cm. Udendørs planter kan give op til 500 gram pr. plante, strækker sig op til 180 cm og er klar til høst i midten af oktober. Den har en indendørs blomstringstid på 8-9 uger.
Royal Cookies
Forum Cookies S1 | |
450 - 525 gr/m2 | |
80 - 110 cm | |
8 - 9 uger | |
THC: 23% |
Sativa 20% Indica 80% | |
450 - 500 gr/plant | |
140 - 180 cm | |
Midt oktober | |
Euforisk, Fysisk afslappende |
Solomatic CBD
Space cakes handler ikke kun om at blive høj. For mange brugere handler det også om de terapeutiske virkninger. Det er her, sorter som Solomatic CBD kommer ind i billedet. Denne interessante plante er utrolig rig på CBD, og indeholder næsten ingen THC. Sorten har et CBD-indhold på omkring 21% og et THC-indhold på 1%. Den giver brugerne mulighed for at opleve de gavnlige virkninger af CBD uden at blive høj. Disse egenskaber har skabt et brancheførende CBD:THC-forhold på 21:1. Du oplever klare og afslappende virkninger, når du spiser space cake, som indeholder Solomatic CBD. Knopperne indeholder terpener, der giver duft og smag af sødme, frugt, ingefær og fyr – en fantastisk tilføjelser til enhver space cake.
Solomatisk CBD er supernem at dyrke, og da det er en automatisk blomstrende sort har den ikke brug for en ændring i lyscyklussen for at påbegynde blomstringsfasen. Dyrkere belønnes hurtigt med et lækkert udbytte, da denne sort springer fra frø til høst på helt ned til 9 uger.
Solomatic CBD
Diesel CBD x Asia CBD Auto | |
150 - 200 gr/m2 | |
50 - 100 cm | |
7 - 8 uger | |
THC: 1% |
Sativa 20% Indica 70% Ruderalis 10% | |
30 - 80 gr/plant | |
60 - 100 cm | |
10–11 Uger efter spiring | |
Klar, Mild |
Og værsgo! Nu har du en supernem opskrift på lækker og uimodståelig space cake (og forskellige sorter, du kan starte med).
Husk dog at nyde dit bagværk ansvarligt og fortæl alle, du deler kagen med, hvad de går ind til. Tag en rejse til lyksalighedens verden på en nem og lækker måde!