By Luke Sumpter Reviewed by: Gloria Payá

Kan CBD tæmme de psykoaktive virkninger af THC?


Cannabisplanten producerer hundredvis af forskellige fytokemikalier, der tilhører forskellige familier som fx cannabinoider, terpener, flavonoider og mere. Cannabinoiderne THC og CBD er mest efterspurgte kemikalier.

Alle disse cannabisbestanddele har hver deres formål, men de lader til at have en dybere virkning, når de kombineres. Denne kemiske synergi er kendt som entourage-effekten. Ifølge denne teori er det ikke kun cannabinoider som THC og CBD, der har et synergetisk samarbejde, men også terpener og andre forbindelser. Når det kommer til vores stjernecannabinoider, kan CBD så modvirke eller tæmme den psykoaktive virkning af THC? Find svaret nedenfor.

CBD VS. THC

CBD og THC er de to mest almindelige cannabinoider, der findes i moderne cannabissorter. Selvom de begge har gavnlige virkninger, har de én markant forskel: THC er psykoaktivt, det er CBD ikke.

THC understøtter virkningen, som gør, at du kan blive høj af cannabis. Dette molekyle giver ofte de euforiske, behagelige og afslappende virkninger forbundet med at ryge, spise eller vape cannabis. THC kan dog også have nogle uønskede virkninger, som kan give anledning til paranoia og endda panik hos uerfarne eller uforberedte brugere.

Hvad er hemmeligheden bag disse virkninger? THC binder sig til CB1-receptorer i det endocannabinoide system, på samme måde som en nøgle passer i en lås. Disse receptorer findes i hele centralnervesystemet, og når først de er aktiveret, sker der en række kemiske ændringer, der fører til en ændret bevidsthedstilstand.

Forskere er kun lige begyndt at forstå, hvordan CBD fungerer i kroppen. Ligesom THC interagerer CBD også med det endocannabinoide system. Dog på en anden måde. Molekylet binder sig ikke til cannabinoidreceptorer med samme affinitet. Det faktum, at CBD ikke binder sig ikke til CB1-receptorerne, forklarer, hvorfor CBD ikke har en psykoaktiv virkning.

I stedet øger CBD mængden af endocannabinoider, som bl.a. anandamid (ofte kaldet lyksalighedsmolekylet), som så binder sig til de naturlige cannabinoidreceptorer. CBD retter sig også mod serotonin-, TRPV1-, GPR55- og PPAR-receptorer for at producere dens virkninger.

Forskerne har fundet ud af, at CBD kan give forskellige resultater gennem disse stier. Cannabinoiden ser ud til at afhjælpe en person, når de føler sig nervøse og under pres[1]. Det kan også hjælpe med at lindre følsom hud[2] og ømme muskler[3].

CBD vs THC

CBD OG THC BLANDET SAMMEN

Kombination af CBD og THC har utallige fordele. Ikke nok med at det hjælper med at gøre dig mindre høj, men de to cannabinoider ser ud til at fungere bedre side om side. En af de nemmeste måder at indtage begge molekyler samtidig på er med den gode gammeldags rygningsmetode. Vælg en sort, der indeholder lige meget THC og CBD, og tænd op. Disse sorter giver dig nok THC til at sætte gang i dine CB1-receptorer og nok CBD til at afværge eventuelle bivirkninger.

Hvis du finder ud af, at du er særlig følsom over for THC, kan du prøve en sort, som er rig på CBD, og som har et lavere THC-indhold. Du får stadig virkningerne af begge cannabinoider, du bliver bare knapt så høj.

Du kan også prøve at kombinere CBD-olier med rygning og vaping. Inhalér røgen fra en sort, som er rig på THC, og hav en flaske med CBD-olie i nærheden til at regulere THC-virkningen hen ad vejen. Hvis du begynder at føle dig alt for høj, skal du dryppe et par dråber CBD-olie under tungen og vente på, at den absorberes.

Du kan også tage et par dråber, før du ryger for at forebygge de psykoaktive virkninger, inden de tager fat. Hvis du indtager CBD på denne måde, kan du dosere nemt og præcist.

FORDELENE VED AT BRUGE CBD OG THC SAMMEN

Samspillet mellem THC og CBD overgår anekdotiske oplevelser. En artikel[4], som blev offentliggjort i Journal of Psychopharmacology i 2012, omtaler faktisk CBD’s evne til at hæmme paranoia og hukommelsessvigt forbundet med THC.

Derudover dokumenterer et arkiv med videnskabelige undersøgelser, hvordan de to cannabinoider i særlige tilfælde producerer overlegne virkninger, når de bruges sammen.

En usystematisk, placebokontrolleret undersøgelse offentliggjort i Journal of Pain and Symptom Management demonstrerer synergieffekten[5] af THC og CBD blandt en gruppe patienter. Sammenlignet med THC- og placebogrupperne viste gruppen, der modtog et ekstrakt, som både indeholdte THC og CBD, mere signifikante forbedringer med hensyn til ubehag og søvnfunktion.

Flere dyreforsøg tyder også på, at THC og CBD fungerer i synergi. I en artikel fra 2019[6], som blev offentliggjort i Frontiers in Pharmacology, undersøgte virkningen af begge cannabinoider på modeller af neuro-hyperaktivitet i zebrafisk.

Forskerne testede flere forskellige THC:CBD-forhold og fandt frem til, at 1:1 var den mest effektive. Selvom det er langt fra os mennesker, lægger sådanne modeller grundlaget for, hvordan denne blanding kan være effektiv under forskellige forhold.

Ovenstående er kun et øjebliksbillede af den tilgængelige forskning. Selvom det er på et præliminært stadie, giver det os et klart indblik i potentialet af entourage-effekten.

CBD:THC-FORHOLD

CBD:THC-forholdet i en cannabisekstrakt, et cannabisprodukt eller en cannabissort er en ret god indikator af virkning. Et forhold med et højere CBD-niveau giver en mere klar virkning i hovedet, mens et højere THC-niveau øger den psykoaktive virkning.

Nedenfor kan du se nogle af de mest almindelige forhold, som findes i ekstrakter og sorter. Disse værdier giver dig en god idé om, hvordan CBD kan modvirke virkningerne af THC, og hvilke produkter der passer bedst til din livsstil.

CBD:THC-FORHOLD

CBD:THC - 1:1

Dette er den perfekte balance. En ekstrakt eller sort i forholdet 1:1 giver dig lige store mængder af THC og CBD. Det giver dig en åbenbar psykoaktiv virkning, men den indeholder tilstrækkelige mængder af CBD til at mindske virkningen. Det er mindre sandsynligt, at du oplever paranoia her.

CBD:THC - 2:1

To gange så meget CBD fordobler den klare virkning. Du bliver kun en anelse høj, men ikke nok til at du føler dig overvældet eller beruset. CBD blokerer de fleste af de negative virkninger af THC, og derfor får du en kreativ og opløftede virkning.

CBD:THC - 8:1

Med disse sorter og ekstrakter oplever du kun en meget let, hvis overhovedet nogen form for psykoaktiv virkning. Selvom du måske kan mærke virkningerne af THC en smule, påvirker de ikke produktiviteten eller funktionaliteten. Dette forhold er fantastisk til dagtimerne.

CBD:THC - 20:1

Det tårnhøje CBD-indhold og næsten ingen THC gør, at disse produkter er perfekte til brugere, der prøver cannabis for første gang. Du bliver ikke høj, men de små mængder af THC bidrager til entourage-effekten.

CBD:THC - 1:0

Nyd den fulde virkning af CBD helt uden THC. Dette forhold er fantastisk for brugere, der vil undgå enhver psykoaktiv virkning, og for dem, der er skal testes for stoffer.

FORDELENE VED AT BRUGE CBD OG THC SAMMEN

KAN CBD MODVIRKE THC?

Selvom forskningen kan være modstridende, ser det ud til, at CBD modvirker nogle af de psykoaktive virkninger af THC. Dog lader det til, at de to molekyler fungerer i harmoni snarere end i konflikt, og det resulterer i en mere behagelig oplevelse. Fremtidig forskning vil vise, hvor effektivt dette forhold er - og hvorfor.

External Resources:
  1. Cannabidiol Reduces the Anxiety Induced by Simulated Public Speaking in Treatment-Naïve Social Phobia Patients | Neuropsychopharmacology https://www.nature.com
  2. Cannabinoids inhibit human keratinocyte proliferation through a non-CB1/CB2 mechanism and have a potential therapeutic value in the treatment of psoriasis - ScienceDirect https://www.sciencedirect.com
  3. Cannabidiol (CBD) and its analogs: a review of their effects on inflammation - ScienceDirect https://www.sciencedirect.com
  4. Cannabidiol is a negative allosteric modulator of the cannabinoid CB1 receptor https://www.ncbi.nlm.nih.gov
  5. SAGE Journals: Your gateway to world-class journal research https://journals.sagepub.com
  6. Multicenter, Double-Blind, Randomized, Placebo-Controlled, Parallel-Group Study of the Efficacy, Safety, and Tolerability of THC:CBD Extract and THC Extract in Patients with Intractable Cancer-Related Pain - ScienceDirect https://www.sciencedirect.com
  7. Using Marijuana As A Sleep Aid https://www.sleepfoundation.org
  8. CBD as a Sleep Aid https://www.sleepfoundation.org
Ansvarsfraskrivelse:
Denne artikel er skrevet udelukkende som informativt indhold og er baseret på forskning offentliggjort af andre eksterne kilder.

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.