Dyrkningsvejledning til cannabis af Royal Queen Seeds

By Steven Voser

Find ud af, hvor meget sol din cannabisplante har brug for, og hvordan du udnytter sollyset bedst muligt.

Jo mere sollys, jo bedre. Det er den gyldne regel for udendørs cannabisdyrkning. Desværre har vi ikke alle adgang til en terrasse, altan eller have, der får fuld sol hele dagen. I denne artikel kigger vi nærmere på cannabisplanternes passionerede forhold til solen og viser dig, hvor meget sollys dine udendørsplanter behøver for at kunne producere en fantastisk høst.


Hvorfor har cannabis brug for sollys?

Under fotosyntesen omdanner cannabisplanter lysenergi fra solen til kemisk energi for at sætte skub i deres vækst. Dine cannabisplanter bruger den energi, de får fra solen, til at omdanne vand, kuldioxid og mineraler fra deres miljø, til ilt og energirige sukkerarter for at udvikle sunde rødder, grene og blade.

Hvad er forskellen på sollys og kunstigt lys fra vækstlamper?

Hvorvidt sollys er bedre end kunstige vækstlys er en evig debat inden for cannabissamfundet. Hos RQS er vi overbevist om, at der ikke er noget, der kan hamle op med naturens kraft, men samtidig ved vi også, at der er mange fordele ved at dyrke indendørs under kunstigt lys.

Step 1

Personligt elsker vi at dyrke vores cannabis under solen. Det er gratis, og der findes simpelthen ikke nogen industrielt udviklet lampe, der er i stand til at kopiere solens kraft. Men at give cannabisplanterne 10-12 timers uafbrudt sollys kan være en udfordring for de fleste dyrkere, især hvis du forsøger at holde dine planter diskrete og ude af syne.

Det er her indendørs dyrkning virkelig er er fordel. Ikke nok med at det giver dig mulighed for at dyrke diskret, men det giver dig samtidig den ekstra fordel, at du har meget mere kontrol over din plantes miljø og lyscyklus.

Step 1

Sunlight vs Artificial

Hvor meget sollys har udendørs cannabisplanter brug for?

Cannabisplanter har det bedst, når de får mellem 10-12 timers direkte sollys hver dag. Som du sandsynligvis har set med dine egne øjne, vokser cannabisplanter virkelig kraftigt og har derfor brug for masser af solenergi for at producere nok næring til deres vækst.

Det er dog muligt at dyrke sunde cannabisplanter udendørs med minimum 6 timers uafbrudt sollys. Du skal bare være klar over, at disse planter vokser langsommere, og derfor kan de give et lettere og lavere udbytter end planter, der får den optimale mængde sollys.

Kan du dyrke cannabis med indirekte sollys udendørs?

Hvis du besøger et par dyrkningsforummer, vil du opdage, at der findes mange avlere, som påstår, at de har opnået at dyrke cannabisplanter med kun 1-2 timers direkte sollys om dagen. Cannabis er trods alt en hårdfør plante, der kan modstå temmelig barske forhold ude i naturen.

Men når du dyrker cannabis derhjemme, er det bedst at give dine planter de optimale vækstbetingelser for at maksimere størrelsen og kvaliteten af dine udbytter.

Hvis dine planter gror i skyggen, vil de strække sig mod solen og udvikle lange, ranglede grene, få knopsteder og lette, luftige knopper med mindre harpiks.

Hvornår blomstrer cannabisplanter udendørs?

Udendørs vil fotoperiodiske cannabisplanter blomstre efter sommersolhverv, hvor dagene bliver kortere, og nætterne bliver længere. På den nordlige halvkugle sker dette gradvist efter årets længste dag, som normalt indtræffer den 20. eller 21. juni afhængigt af året. På den sydlige halvkugle vil cannabisplanter gradvist begynde at blomstre efter decembersolhverv, som finder sted den 20. eller 21. december.

Husk, at udendørs planter begynder at blomstre gradvist, da dagtimerne vil aftager mere gradvist end indendørs, hvor du kan føre dine planter fra den vegetative fase og over i blomstringsfasen bare ved at trykke på en knap.

Sunlight and darkness

Sunlight hours

Er der en forskel mellem sollys ved ækvator og på den nordlige og sydlige halvkugle?

Ja, der er meget stor forskel på sollyset på halvkuglerne og ved ækvator (eller den nordlige og sydlige vendekreds).

I betragtning af Jordens kredsløb hælder dens poler mod solen på forskellige tidspunkter af året. Den nordlige halvkugle er tættest på solen ved junisolhverv, mens den sydlige halvkugle er tættest på solen under decembersolhverv. Jo tættere en pol er på solen, jo mere direkte sollys modtager den, og jo længere er dagene på den pågældende halvkugle.

Ækvator har dog konstant den samme afstand til solen. Derfor får områder ved ækvator konstant 12 timers sollys hele året rundt.

Hvornår skal man dyrke og høste cannabis på den nordlige og den sydlige halvkugle?

Udendørs dyrkere på den nordlige halvkugle vil typisk spire deres frø mellem forår og forsommer, afhængigt af deres placering. Langs den iberiske halvø kan avlerne fx starte i begyndelsen af marts og nå at dyrke to omgange af automatisk blomstrende sorter inden august måned. Bor du længere mod nord er du dog nødt til at starte lidt senere for at undgå frost, regn, hagl eller andre udfordrende vejrforhold.

Avlere på den sydlige halvkugle kan derimod begynde at dyrke allerede i september, og de vil typisk høste en gang i marts eller maj, selvom nogle sativa-sorter først vil være klar i begyndelsen af juni (afhængigt af genetikken og det lokale klima).

Når du dyrker udendørs, er det vigtigt at vide, hvilken genetik du arbejder med, og hvordan de reagerer på at blive plantet på forskellige tidspunkter af sæsonen. Hvis du for eksempel dyrker store sativa-sorter, vil du muligvis starte med at dyrke lidt senere for at undgå, at planterne bliver alt for store. Hvis du på derimod arbejder med hurtige auto-sorter, kan du muligvis nå at høste to gange, hvis du sår dine frø så tidligt som muligt.

Growing calendar

Celandar

Sådan dyrker du cannabis udendørs langs ækvator og i troperne

Som vi tidligere nævnte, modtager områder langs ækvator 12 timers konstant sollys hele året rundt. Hvis du er så heldig at bo i et område tæt på ækvator, kan du muligvis dyrke cannabis udendørs hele året rundt (hvis vejret altså tillader det, naturligvis). I disse områder kan fotoperiodiske sorter opføre sig på samme måde som automatisk blomstrende sorter og blomstre helt automatisk, når de er modne nok til det.

Den nordlige og sydlige vendekreds får derimod op til 10,5 og 13,5 timers sollys om dagen efter henholdsvis sommer- og vintersolhverv. I disse områder vil du muligvis også være i stand til at dyrke cannabis hele året rundt, afhængigt af vejret, og du kan muligvis også opleve, at dine fotoperiodiske planter blomstrer efter alder fremfor en ændring i lyscyklus.

Tropiske cannabissorter

Selvom cannabis stammer fra Asien, har planten formået at sprede sig og tilpasse sig (takket være hjælp fra mennesker) til stort set alle områder i verden.

Sorter, der har tilpasset sig det unikke klima og lyscyklussen i troperne og tæt på ækvator, spirer typisk meget tidligere end dem, der er tilpasset klimaet længere mod nord eller syd.

De kan også blive i den vegetative fase meget længere og endda fortsætte med at udvikle blade, mens de blomstrer, hvilket får dem til at producere aflange og luftige knopper.

Men husk, at selvom ækvatoriale fotoperiodiske sorter kan opføre sig på samme måde som automatisk blomstrende sorter, er de ikke ægte autoer. Automatisk blomstrende sorter indeholder specifikke gener fra Cannabis ruderalis, der får dem til at blomstre baseret på hormonelle ændringer udløst af alder. Det gen har de fotoperiodiske, tropiske sorter ikke, og derfor kan deres blomstring stadig udløses af lysændringer (uanset hvor minimale disse lysændringer er langs ækvator eller i troperne).

Er du fyldt 18 år?

Indholdet på RoyaQueenSeeds.com er kun egnet til voksne og er forbeholdt myndige personer.

Sørg for, at du kender loven i dit land.

Når du klikker på ENTER, bekræfter
du, at
du er fyldt 18 år.

Emnefinder

eKomi silver seal
4.7 ud af 5
ud af 40276 bedømmelser