Hvad er guttation på cannabis? Alt, du har brug for at vide

Nøglepunkter

• Guttation er et naturligt fænomen, hvor cannabisplanter udskiller saftlignende væske fra bladene.
• Dråberne forvekslet ofte med dug og harpiks, og det skaber tit forvirring blandt dyrkere.
• Fænomenet er forbundet med faktorer som rodtryk, jordfugtighed og natteforhold.
• Guttation fortæller os om plantesundhed, men det kan også være et tegn på problemer.

Man ved aldrig helt, hvad der venter, når man træder ind i sit dyrkningsrum eller sin have. På en god dag mødes man af friske, mørkegrønne blade og saftige, klistrede knopper, mens dårlige dage kan byde på tegn på mangler og sygdomme som gule blade og tydelige insektangreb.

Alt dette er hverdagskost for de fleste, der dyrker cannabis. Det er dog de færreste, der oplever guttation, som er et ret sjældent fænomen, hvor cannabisplanterne begynder at udskille en mystisk væske.

De dyrkere, der oplever guttation, forveksler ofte dråberne med store mængder harpiks, men dråbernes kemiske indhold og biologiske formål er noget helt andet. Læs videre for at lære alt om guttation på cannabisplanter. Find ud af, hvad det er, hvorfor det sker, og hvad det kan betyde.

Hvad er guttation på cannabisplanter?

Under de rette vækstbetingelser, presser cannabisplanter mystiske dråber ud af deres blade – denne proces kaldes guttation. Det lidt mærkelige ord stammer fra det latinske ord "gutta", som betyder "en dråbe væske".

Guttationsvæsken, eller -saften, begynder at samle sig på kanterne af bladene, når trykket inde i planterne stiger. Det kan sammenlignes lidt med en trykventil, der åbner for at lette trykket inde i dine cannabisplanter.

Fænomenet guttation er dog ikke unikt for cannabis. Den forekommer i en lang række plantearter. Det ses fx nogle gange på kanterne af jordbærblade og på spidserne af majsblade.

Guttation forekommer faktisk også uden for planteriget. Den bloddråbelignende væske, der dannes på hætten af bitter korkpigsvamp (Hydnellum peckii), er også en form for guttation.

Cannabisvæsker: Guttation vs. dug vs. harpiks

Når man går en tur rundt i haven, kan man nemt forveksle guttation med dug. Guttation dannes ofte på planter i løbet af natten efter et højt roddtryk har presset væske ud af planten.

Dug dannes derimod på blade, når fugt i luften kondenserer på bladene. Guttationsdråber er mere end bare vand. De indeholder også næringsstoffer.

Nogle dyrkere forveksler også guttation med store ophobninger af harpiks. Selvom det er en nem fejl at begå, er guttation og harpiks to vidt forskellige stoffer med forskelligt udseende.

Guttationsvæske er en blanding af saft og vand, som presses ud gennem særlige huller i bladene. Harpiks er meget mere tyktflydende end guttationsvæske og danner sjældent store dråber. Guttationsvæske kommer ud af bladene, mens harpiks udskilles fra kirteltrichomer og spredes jævnt over cannabisknopperne.

Den fysiologiske proces bag guttation

Hvad er det så, der får cannabisplanter til at udskille væske fra bladene? Skyldes guttation udelukkende ydre forhold, eller spiller plantens indre processer også en rolle?

Sandheden er, at det faktisk er en kombination af både interne og eksterne processer. Fænomen har meget at gøre med jordfugtighed, rodtryk og tidspunktet på dagen. Læs videre for at lære, hvad det helt præcist er, der forårsager guttation på cannabisplanter.

Hvornår og hvorfor sker guttation?

Guttation sker, når planter skal skille sig af med overskydende vand. Det forekommer dog kun under specifikke forhold, når planterne ikke transpirerer.

Under normale omstændigheder bevæger vandet sig gennem planter via et transportsystem. Denne væsketransport kaldes transpiration. Efter planten har optaget vand gennem rødderne, bevæger vandet sig opad gennem planter via et slags sugerør, som kaldes xylem.

Den opadgående transport af vand i planter opstår på grund af gasudveksling på bladenes overflade. Her findes der små porer, som kaldes spalteåbninger (eller stomata), der åbner og lukker sig på grund af specialiserede beskyttelsesceller. Spalteåbningerne frigiver både ilt og vanddamp og optager kuldioxid.

Frigivelsen af vand skaber en trækkraft, der gør, at planterne løbende optager vand fra jorden gennem deres rødder. Dette flow skaber et indre tryk, der kaldes saftspænding, som er med til at holde planterne faste, stærke og oprejste.

Cannabisplanter transpirerer dog ikke konstant. Manglen på lys i nattetimerne stopper fotosyntesen, og det får planter til at lukke deres spalteåbninger for at spare på væske. Nogle gange har planterne dog stadig brug for at udskille overskydende væske om natten.

Når jorden er fugtig, trænger der stadig vand ind gennem planterødderne på grund af lavt vandpotentiale i selve rødderne. Det skaber et tryk i rødderne, som så forårsager den opadgående væskestrøm uden transpiration.

Spalteåbningerne er dog lukkede, og derfor bruger cannabisbladene en anden måde til at frigive guttation: hydatoder. Disse ekstra porer findes i karplanter, og faktorer som lys og plantehormoner er ansvarlige for åbning og lukning af dem.

Temperaturerne i løbet af natten gør også, at vandet holdes i flydende form og stort set ikke fordamper. Derfor har guttation en tendens til at sidde på bladene i form af dråber, indtil temperaturen stiger i løbet af morgenen.

Xylem vs. phloem i planter

Plantens guttationsvæske kommer ud gennem hydatoder fra cannabisplanternes karsystem. Dette system består af en slags rør, der er dannet af xylem og phloem, som starter fra rødderne, og når helt ud til spidserne af bladene. De er ansvarlige for at transportere vigtige stoffer, der bidrager til planternes vækst, udvikling og overlevelse.

Xylem består af en kæde af celler uden endevægge. Dette ensrettede system har et ydre lag af ikke-levende celler, som transporterer vand og mineralske næringsstoffer fra rødderne til bladene og andre dele af planten.

Phloem består derimod af levende celler, der indeholder endevægge. De transporterer sukker (en vigtig brændstofkilde for planter og symbiotiske mikrober) og aminosyrer (proteinets byggesten) i en tovejs strømningsretning.

Guttationsvæske består af de stoffer, der transporteres af både xylem og phloem. Væsken har en klæbrig og saftlignende konsistens, der er mere tyktflydende end vand pga. indholdet af aminosyrer, sukkerarter og mineraler.

Sådan identificerer du guttation på cannabisplanter

Det er forholdsvist nemt at identificere guttation på dine cannabisplanter. Kig efter følgende faktorer for at skelne det fra dug og harpiks:

• Placering: Guttationsdråber dannes langs kanterne og på spidserne af bladtakkerne. I modsætning til spalteåbningerne, der er fordelt over hele bladet, sidder hydatoder typisk på kanten af bladene.
• Klistret: Guttationsvæske er mere tyktflydende og klistret end vand. Selvom dråberne nogle gange er klare, kan de også have et mere uklart udseende.
• Tidspunkt: Guttation sker primært om natten eller tidligt om morgenen, når planterne ikke transpirerer. Disse dråber fordamper derefter senere på dagen, når solen står op, og temperaturen stiger.

Konsekvenserne af guttation på cannabisplanter

Første gang man som dyrker oplever guttation, kan man blive temmelig overrasket. Men er det noget, du skal være bekymret for? Ikke nødvendigvis.

Guttation har både positive og negative egenskaber. Selvom det nogle gange er et tegn på helt normale fysiologiske processer, kan det også være en indikation på potentielle problemer. Lær mere nedenfor.

Det positive ved guttation

Nogle af de positive aspekter ved guttation på cannabisplanter er:

• Et tegn på sundt rodtryk: Guttation signalerer, at rødderne på dine cannabisplanter aktivt absorberer vand og næringsstoffer, hvilket tyder på et stærkt og sundt rodsystem, der højst sandsynligt ikke lider af rodråd.
• Fugt- og næringsstofregulering: Ligesom transpiration er guttation en naturlig, omend mindre kendt proces. Processen gør det muligt for dine cannabisplanter at udskille overskydende fugt og næringsstoffer, når transpiration ikke er mulig, og det bidrager til indre balance og sund vækst.
• Potentiel næringskilde for mikrober: Guttation kan også have et andet spændende formål. Vi ved, at planter sender sukker, aminosyrer og andre værdifulde stoffer ned i jorden for at fodre gavnlige mikrober. Men mikroberne findes også på plantens overflade i "phyllosfæren". Sukkeret i guttationssaften kan hjælpe med at holde disse venlige organismer mætte og i vækst.

Det negative ved guttation

Selvom det er en normal fysiologisk proces i planter, kan for meget guttation være tegn på, at der er et problem med dine planter eller deres vækstforhold. De potentielle ulemper ved guttation er:

• Tab af næringsstoffer: Da guttation indeholder værdifulde næringsstoffer, kan overdreven udskillelse med tiden tære på planterne og forårsage mangel på vigtige makronæringsstoffer eller mikronæringsstoffer.
• Øget risiko for sygdomme: Selvom sukkeret i guttationssaften kan hjælpe med at øge antallet af gavnlige mikrober i phyllosfæren, kan det også fodre sygdomsfremkaldende organismer som bl.a. meldug.
• Påvirkning af luftfugtigheden: Hvis dine planter ender med at udskille guttationsvæske oftere, kan denne konstante fordampning forårsage stigninger i luftfugtigheden i dit dyrkningsrum, og det øger potentielt risikoen for svampesygdomme i plantekronen.
• Tegn på overvanding: For meget guttation kan også være et tegn på kritiske problemer i din dyrkningsopsætning. Da det forekommer, når jordfugtigheden er høj, kan hyppig guttation være et tegn på overvanding.

Har guttationsvæske fra cannabisplanter psykoaktive eller medicinske virkninger?

Nogle dyrkere bliver meget begejstrede, når de opdager guttationsdråberne på cannabisplanterne. Deres kuglelignende form, lejlighedsvis dybe ravfarvede nuancer og klæbrige konsistens får nogle dyrkere til at spekulere på, om væsken har indvirkninger på krop og sind.

Desværre har guttationssaft meget lidt at byde på i form af psykoaktive eller medicinske virkninger. Det er kort og godt spild af din tid, hvis du forsøger at placere et par dråber på dit dabbing-nail! Da dråberne stort set kun består af vand, sukker og aminosyrer, indeholder guttationssaften fra cannabisplanter ikke de cannabinoider og terpener, der findes i harpiks.

Guttation på cannabisplanter: En naturlig og normal proces – for det meste

Guttation er en fascinerende proces, der afspejler de komplekse fysiologiske processer, som forekommer i cannabisplanter. Selvom det kan være tegn på et sundt rodtryk og fungerer som en næringskilde for mikrober, er for meget guttation dog ikke altid godt, da det øger risikoen for sygdomme og tab af vigtige næringsstoffer.

Når du forstår guttation, kan du bedre passe og pleje dine planter og finjustere dine dyrkningsmetoder for at opnå et bedre udbytte. Næste gang du støder på guttation, kan du undgå at blive alt for bekymret eller overgearet. Nu kan du i stedet observere denne naturlige proces og nyde det relativt sjældne syn.