.
Fordele og ulemper ved automatisk blomstrende cannabissorter
Automatisk blomstrende sorter er fantastiske til nybegyndere og dem, der leder efter et hurtigt udbytte. Men de er ikke perfekte. Find ud af, hvad der gør dem så gode, og hvor de løber ind i problemer.
Moderne cannabisavlere er forkælede med masser at vælge imellem. Der er flere sorter på markedet end nogensinde før, og mange dyrkere er glade for det nye og forbedrede udvalg af autoer.
Automatisk blomstrende genetik har meget at byde på. Der er sorter med højt CBD-indhold, højt THC-indhold, og sorter med en god balance mellem begge. For slet ikke at tale om den utrolige mangfoldighed i terpenprofiler.
Men alt er ikke bare en dans på roser. Automatisk blomstrende sorter har mange fordele, men de har også ulemper, som gør at nogle avlere går i en bue udenom.
HVAD ER AUTOMATISK BLOMSTRENDE CANNABIS?
Hvad adskiller automatisk blomstrende cannabis fra andre typer cannabis? Den største forskel ligger i navnet. Kort fortalt: Disse sorter blomstrer automatisk.
Der er to hovedfaser i cannabisvækstcyklussen: den vegetative fase og blomstringsfasen. En anden type cannabis - kendt som fotoperiodisk cannabis - har brug for en ændring i lyscyklussen for at kunne blomstre. Automatisk blomstrende sorter eliminerer denne ulempe. De har ikke brug for eksterne signaler for at begynde at producere harpiksagtige knopper. I stedet blomstrer de, efter en vis tid er gået.
Karakteren af autoer opstod ikke ved et uheld. Det skete som en tilpasning til miljøforholdene. Du har sikkert hørt om indica og sativa inden for cannabis. De automatisk blomstrende gener stammer fra cannabis-ruderalis.
Ruderalis-underarten er tilpasset de kolde og ofte barske omgivelser i Centralasien, Østeuropa og Rusland. Disse områder har en betydeligt kortere vækstsæson og koldere temperaturer.
Derfor opgav ruderalis strategien om at vente på, at årstiderne skulle skifte, før de kunne begynde at blomstre. I stedet udviklede underarterne et automatisk blomstrende gen for at sikre reproduktion, inden temperaturen falder.
På grund af denne tilpasning kan dyrkere nu nyde den hurtige vækst af automatisk blomstrende genetik!
AUTOMATISK BLOMSTRENDE VS. FEMINISERET
Du har sandsynligvis hørt udtrykket "feminiseret" blive brugt, når du surfer på internettet og kigger på cannabisfrø. Både automatisk blomstrende og fotoperiodiske sorter kan være feminiseret. Det betyder egentlig bare, at en dyrker modificerede en bestemt sort, så den udelukkende producerer hunplanter. Teknisk set er der 99,9% chance for, at man får en hunplante med feminiserede før - det er stadig ret imponerende!
Opdrættere producerer feminiserede frø ved hjælp af forskellige teknikker, som gennemgår i detaljer her. Bare husk på: Hvis du vil være helt sikker på at få knopper, skal du vælge en pakke feminiserede frø!
Fordele |
---|
Fordele |
---|
Automatisk blomstrende sorter har en lang liste af fordele i forhold til de fotoperiodiske sorter. Deres korte livscyklus appellerer til dyrkere, der leder efter hurtig gevinst, og deres hårdføre natur gør dem velegnede til både begyndere og garvede.
-
KORTERE LIVSCYKLUS
Automatisk blomstrende cannabis vinder guldmedalje i hastighed. Denne egenskab er endnu et resultat af deres evne til at tilpasse sig. De fleste automatisk blomstrende sorter gennemfører hele vækstcyklussen på den samme tid, som det tager fotoperiodiske sorter bare at afslutte blomstringsfasen - omkring 7-10 uger. Deres hurtige livscyklus skyldes en kort vegetativ fase og en kort blomstrende periode.
Udover i avlsprojektet er det sjældent, at avlere dyrker rene ruderalis-sorter, da disse sorter har et meget lille udbytte. Men ved at krydse fotoperiodiske sorter med ruderalis-genetik kan dyrkerne skabe automatisk blomstrende versioner af legendariske sorter, som er meget hurtigere.
Haze-genetik er fx kendt for deres strålende sativa-virkninger, men deres lange blomstringstid kan være lidt af en lyseslukker. Krydsning af Haze- med ruderalis-genetik betyder, at avlere nu kan få adgang til disse sativa-virkninger på meget kortere tid.
Autoernes hastighed er meget tiltalende for avlere, som elsker at se resultater næsten med det samme. Det kan være irriterende, og for nogen ligefrem uudholdeligt, at skulle vente på, at en plante modnes. Hvis du har en lettere utålmodig karakter, er automatisk blomstrende sorter det helt rigtige for dig.
Autoernes hurtighed appellerer også til avlere, der dyrker under pres. Autoer kan give en hurtigere omsætning til kommerciel drift og gør det muligt at høste løbende indendørs.
Som vi nævnte tidligere går de fleste autoer fra frø til høst på ca. 7-10 uger, så avlerne kan time deres næste bølge af kimplanter med den foregående høst.
Avlere kan også maksimere udbyttet ved at bruge plantetræningsteknikken SOG (Sea of green). Denne metode går ud på at plante mange autoer forholdsvis tæt på hinanden og manipulere planterne, så de danner én stor, produktiv baldakin.
Her kan du se et par af de hurtigste autoer, der findes:
-
DISKRETE PLANTER
Automatisk blomstrende sorter opnår typisk en højde på mellem 60-100 cm. Deres kompakte størrelse og imponerende hastighed gør det muligt for avlere, som dyrker i det skjulte, at opsætte og afmontere deres operationer på så kort tid som muligt.
Du kan nemt dyrke autoer på altaner og skjulte steder i din have. De er også populære blandt guerilladyrkere, som dyrker cannabis på skjulte offentlige steder eller ude i den vilde natur. Denne metode hjælper med at holde planterne ude af syne og skjulte for tyve.
Hvis du leder efter den mest diskrete dyrkningsmetode, så prøv mikrodyrkning. Målet med mikrodyrkning er at holde planterne så små som muligt og samtidig opnå et rimeligt udbytte. Det siger sig selv, at automatisk blomstrende sorter passer perfekt til denne metode.
Der findes også mere ekstreme eksempler på mikrodyrkning som fx dyrkning af små planter i modificerede computertårne, spande og kasser. Dyrkere bruger ofte træning med lav stress for at holde planterne små og under kontrol.
Her kan du se nogle af de mest diskrete automatisk blomstrende sorter, der findes:
-
SIMPLE KRAV TIL BELYSNING
Auto-dyrkere vælger typisk at bruge en simpel lysplan på 18 timers lys og 6 timers mørke gennem hele livscyklussen. Dette lysskema giver planter en tilstrækkelig mængde lys, samtidig med at du sparer energi.
De stiller simple krav til belysning, og det er endnu en fordel ved autoer. Som vi nævnte tidligere, har de ikke brug for en ændring i lyscyklussen for at påbegynde blomstring. Denne egenskab gør det muligt for avlere at være ekstremt fleksible med belysning.
Dyrkere, der ikke har noget imod at punge ud, kan vælge at holde lyset tændt i 24 timer. Nogle avlere rapporterer, at de oplever en mere eksplosiv vegetativ vækst og forbedret udbytte med denne metode. Andre mener, at en 24-timers lysplan kan frarøve planterne deres naturlige hvileperiode. I den anden ende af spektret ligger lysskemaet på 12 timers lys og 12 timers mørke. Det er den bedste mulighed for avlere, der vil spare lidt penge, men udbyttet bliver dog knapt så imponerende.
Uanset, hvilket lysskema man vælger, er lyskravene fra automatisk blomstrende sorter lettere at imødekomme end kravene fra deres fotoperiodiske kollegaer.
-
MODSTANDSDYGTIGE PLANTER
Automatisk blomstrende planter har stærke, robuste og modstandsdygtige gener. Det er ikke tilfældigt at cannabis-ruderalis overlevede på de nordlige breddegrader. Underarten er veludrustet til at håndtere ekstreme temperaturer og barsk vejr.
Selve navnet ruderalis stammer fra det latinske ord rudus, som betyder murbrokker. Denne underart findes i bymiljøer, hvor den trives på ustabil jord, tæt ved nedrevne bygninger og i grøfter ved vejene.
De fleste autoer kan helt klare sig selv. De griner skadedyrsangreb lige op i ansigtet og klarer sig godt mod skimmelsvamp, som kan ødelægge udbyttet.
Deres imponerende modstandsdygtighed gør dem velegnede til begyndere, da de er ekstremt overbærende, hvad angår begynderfejl.
-
LYSFORURENING ER IKKE NOGET PROBLEM
Når du dyrker autoer, kan du være meget mere afslappet, når det kommer til lysforurening. Faktisk er det slet ikke et problem for autoer.
Lysforurening kan ødelægge fotoperiodiske dyrkningsprojekter. Lyset fra gadelygter kan forhindre udendørs planter i at påbegynde deres blomstring.
Indendørsavlere oplever samme ulempe. De skal hele tiden sørge for, at deres fotoperiodiske planter ikke udsættes for unødvendigt lys. Et dyrkningstelt, der ikke lukker tæt er alt, hvad det kræver at ødelægge et lysskema.
Heldigvis sker det ikke med automatisk blomstrende planter. De adlyder ikke kommandoen fra eksterne lysindikatorer - de styrer deres tid helt selv.
-
BEHOV FOR FÆRRE NÆRINGSSTOFFER
Automatisk blomstrende sorter trives i mindre nærende jord. På grund af deres hurtige vækst og lille statur har de ikke brug for særlig meget gødning.
Autoer er simpelthen bare ikke lige så sultne som deres fotoperiodiske kolleger - endnu resultat af deres hårdføre natur. Mens fotoperiodiske sorter har brug for en kompleks ernæringsstrategi, der skal ændres gennem hele vækstcyklussen, kan autoer klare sig på det absolutte minimum.
Her er en simpel opskrift på en god jordblanding til autoer:
3 dele tørvemos | 3 dele kompost |
2 dele vædet perlit | 1 del vædet vermikulit |
3 dele tørvemos | 3 dele kompost | 2 dele vædet perlit | 1 del vædet vermikulit |
-
HØJERE CBD-INDHOLD
Autoer har tendens til at producere højere niveauer af CBD. Selvom nogle cannabisbrugere kun værdsætter THC, er der mange andre som foretrækker lige eller højere koncentrationer af CBD.
Den ikke-psykoaktive cannabinoid giver en behagelig rekreativ virkning som er kendetegnet af en klar følelse.
Mange medicinske brugere drager også fordel af højere CBD-indhold. Cannabinoidens virkninger kan hjælpe med at lindre mange lidelser.
Dyrkere har formået at øge CBD-indholdet i mange berømte hybrider ved at krydse dem med ruderalis-genetik.
Tjek disse autoer, som har et højt CBD-indhold:
Ulemper |
---|
Ulemper |
---|
Sandheden er, at ingen er perfekt. På trods af alle deres imponerende kvaliteter er automatisk blomstrende sorter ikke nogen undtagelse.
-
MINDRE UDBYTTE
Autoers lille størrelse og korte livscyklus har en ulempe: mindre udbytte. Deres kompakte statur betyder, at de ikke kan producere så mange knopper som de højere fotoperiodiske planter. Deres udbytte ligger typisk på omkring 80-180 gram pr. plante.
Nogle fotoperiodiske sativa-kæmper vokser til noget, der mest af alt minder om træer, mens indica-sorter danner utrolig tætte og frugtbare baldakiner. De fleste autoer bliver ikke højere end 1 meter, og deres baldakiner producerer færre knopper.
Det er begrænset, hvor mange knopper en auto kan nå at producere på så kort en blomstringstid. Fotoperiodiske sorter har tid til at modnes og blive til meget produktive planter. Autoer skal derimod give alt, hvad de har i sig, inden deres meget korte levetid slutter.
-
BELYSNINGSOMKOSTNINGER
Det kan godt være, at du sparer penge på næringsstoffer, men du ender højst sandsynligt med at bruge flere penge på belysning. Det er ikke noget, der generer alle. Nogle avlere forkæler med glæde deres autoer med en konstant 24-timers lyscyklus.
Andre dyrkere sigter mod at bruge så lidt som muligt på belysningsomkostninger. Automatisk blomstrende sorter kræver minimum 12 timer lys og 12 timers mørke. Selvom avlerne måske sparer penge på lyset, betaler de prisen i form af mindre udbytter.
Meget produktive fotoperiodiske sorter har derimod kun brug for et lysskema på 12 timers lys og 12 timers mørke for at kunne blomstre. Dyrkerne skal overholde denne tidsplan under hele blomstringsfasen, og derved sparer de penge, samtidig med at de får større udbytter.
-
LAVERE THC-INDHOLD
Nogle kultivatorer undgår autoer på grund af deres angiveligt lave THC-indhold. Det er rigtigt nok. Klassiske autoer kæmpede for at konkurrere med de meget psykoaktive fotoperiodiske sorter.
Royal Queen Seeds har dog lanceret en ny generation af automatisk blomstrende genetik. Disse nyere sorter producerer THC-niveauer, der konkurrerer med mange af deres fotoperiodiske kolleger.
Tjek disse autoer, som har et højt THC-indhold:
-
KLONER AF RINGERE KVALITET
Desværre producerer autoer ikke kloner af god kvalitet. Da kloner er en nøjagtig kopi af moderplanten, de er taget fra, arver de endda moderplantens alder!
Lad os sige, at en dyrker tager en stikling fra en 2-uger gammel moderplante. Det betyder, at klonen skal gå igennem den vegetative fase, blomstringsfasen og modnes på kun 5-6 uger.
Slutresultatet bliver en underudviklet plante, der endnu ikke har afsluttet blomstringsfasen - eller endnu ikke har opnået en god størrelse eller et udbytte - inden livscyklussen nærmer sig slutningen.
-
INGEN TID TIL GENOPBYGNING
Autoer vokser hurtigt og støt. Deres hurtige vækstegenskaber gør dem meget behagelige, men det gør dem også risikable at eksperimentere med. Deres korte livscyklus giver dem ikke meget tid til at komme sig efter større fejl.
Dyrkere af fotoperiodiske planter kan beskære, træne og afløve, som de vil. Hvis de laver store fejl, kan de bare holde planten i den vegetative fase og vente på, at den kommer sig.
Sådan er det ikke for automatisk blomstrende planter. Selvom du godt kan træne dem, er det risikabelt. Hvis du klipper for dybt eller ved et uheld beskadiger en stor gren eller et knop, har de næsten ingen tid til at komme sig i. De holder op med at vokse, når de finder det passende.
Derfor skal du være nøjagtig, når du træner og manipulerer autoer. Skær forsigtigt, for de har ikke tid til at genopbygge sig selv igen.
-
ER DET EN GOD IDÉ FOR BEGYNDERE AT STARTE MED AUTOMATISK BLOMSTRENDE CANNABISSORTER?
Automatisk blomstrende sorter giver dig uden tvivl nemmere dyrkningsoplevelse. Hvis du som nybegynder undgår komplikationer og nyder dyrkningsprocessen, kan du hurtigt udvikle dine grønne fingre. Ikke nok med at autoer er diskrete og mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, men de giver dig også en høst på meget kort tid.
Hvad er ulemperne? Du får ikke så mange knopper og mindre THC ud af dem. Dyrkere kan vælge at holde fotoperiodiske sorter i den vegetative fase, så længe de vil. Dette giver dem mulighed for at dyrke store og produktive planter. Selvom det er muligt for begyndere at dyrke tårnhøje sativa-planter, er der meget, som kan gå galt i processen.
Hvis du har lyst til at følge i fodsporene på de mange begyndere, som nu er dygtige avlere, kan du finde dig nogle frø og tjekke vores dyrkningsguide af automatisk blomstrende cannabisplanter.