.
Dyrkningsrapport: Fat Banana Auto
Har du lyst til at prøve noget nyt? Eller måske har du overvejet Fat Banana Automatic i et stykke tid? Uanset hvad, finder du masser af inspiration i denne dyrkningsrapport, der dækker alt - næringsformler, belysning, temperatur, luftfugtighed, vækstmedier og endda tørring og hærdning! Find ud af, hvordan denne frugtagtige sort klarer sig.
Indhold:
- Fat banana auto-dyrkningsrapport: udstyr
- Fat banana auto-dyrkningsrapport: kimplantestadiet (uge 1)
- Fat banana auto-dyrkningsrapport: den vegetativ fase (uge 2-4)
- Fat banana auto-dyrkningsrapport: blomstringsfasen (uge 5-9)
- Fat banana auto-dyrkningsrapport: høst (slutningen af uge 9)
- Om fat banana automatic
- Fat banana automatic: stenede virkninger og frugtagtig eufori lige ved hånden
Fat Banana Automatic har en kort livscyklus og giver gennemgående gode resultater. Og så skal du kun vente et par uger på at opleve dens sukkerholdige terpener og stenede virkninger. Har du lyst til at give denne sort en chance i dit dyrkningsrum? Så tjek denne Fat Banana Auto-dyrkningsrapport og bliv inspireret.
Fat Banana Auto-dyrkningsrapport: Udstyr
Jeg holdt med vilje væksten lille og minimal for at bevise, at du stadig kan få fantastiske resultater, selv når du kun har lidt plads til rådighed. Du kan følge denne vækstrapport, uanset om du bor i lejlighed eller vælger guerilladyrkning. Jeg brugte følgende udstyr:
- Telt: Secret Jardin DS120W 120 × 60 × 178 cm
- Lys: MIGRO 200+
- Ventilation: Blauberg Turbo - E 100
- Filter: Prima Klima filter PK 100/125
- Ventilator: Oscillerende Koala Fan x2
- Luftfugter: Beurer LB 45
- Jord: Let økologisk jordblanding til automatiks blomstrende sorter
- Potte: 11-liters Air-Pot
- Ernæring: RQS Easy Boost Økologisk Næring, BioBizz, aminosyreformel, tangekstrakt, aloe vera-ekstrakt, calcium/magnesiumformel, blomstringsformel
Fat Banana Auto-dyrkningsrapport: Kimplantestadiet (uge 1)
Først og fremmest skulle jeg have mit Fat Banana Auto-frø i gang med spiring og have opsat mit dyrkningsråde op. Det gjorde jeg sådan:
Vækstmedium: For at lave mit vækstmedium tilføjede jeg 10 liter jordblanding til automatisk blomstrende sorter, 5g Easy Roots Mycorrhiza Mix og 50g RQS Økologisk Næring i en stor plastikpose og blandede det godt sammen. Derefter hældte jeg blandingen til en 11 liters Air-Pot. Jeg forberedte 2 liter vand og regulerede pH-værdien til 6,5 ved hjælp af en pH-tester og pH-regulator. 5 dage senere vandede jeg mit vækstmedium med endnu 1 liter vand.
Spiring: Jeg lavede et lille hul i midten af jordoverfladen, puttede mit frø derned og dækkede det med et let lag jord. Jeg vandede derefter let igen for at sikre, at frøet blev gennemvædet for at kunne starte spiring. 4 dage senere begyndte frøet at spire op gennem jordoverfladen.
Lys: Jeg anbragte lampen i toppen af teltet og indstillede højden, så lyset var 35 cm over toppen af Air-potten. Jeg tændte lampen, efter kimplanten kom frem, og lod lyset være tændt i 24 timer i døgnet for at maksimere fotosyntesen og plantevæksten.
Næringsstoffer: I løbet af denne tid fik min unge kimplante alt den næring, den havde brug for, fra vækstmediet.
Miljø: I den første uge registrerede jeg en gennemsnitstemperatur på 26 grader og en relativ luftfugtighed på 40%.
Plantestatus: I slutningen af den første uge udviklede kimplanten fine grønne kimblade, og spidserne af de første rigtige blade kom til syne. Kimplanten havde en tyk stilk og så stærk og robust ud.
Fat Banana Auto-dyrkningsrapport: Den vegetativ fase (uge 2-4)
Den officielle start på den vegetative fase. I løbet af denne periode voksede min plante sig højere og udviklede et stærkt fundament for de kommende blomster.
Uge 2
I løbet af uge 2 begyndte jeg at fodre min Fat Banana Auto-plante med en næringsopløsning. Jeg justerede placeringen af mine lamper og regulerede temperatur og luftfugtighed.
Lys: Jeg fortsatte med at give min unge plante lys 24 timer i døgnet for at fremme hurtig og eksplosiv vækst. Jeg justerede lamperne, så de hang 35 cm fra kimplantens højeste punkt.
Næringsstoffer: Jeg begyndte at give min plante næringsstoffer i uge 2 og sammensatte en nitrogenrig formel med masser af sporstoffer for at sætte gang i udviklingen af vifteblade. Næringsblandingen, som jeg brugte, var opblandet i 1 liter pH-reguleret vand, og den indeholdte følgende:
- 4 ml rodstimulator
- 2 ml aloe vera-ekstrakt
- 2 ml aminosyreformel
Jeg vandede planten med 1 liter af næringsopløsningen på dag 2 i uge 2. Den anvendte mængde var nok til at mætte vækstmediet fuldt ud, uden at der var tegn på vandophobning eller overskydende dræning.
Miljø: I løbet af uge 2 lykkedes det mig at holde en gennemsnitstemperatur på 26 grader (nok til at holde planten sund og glad) og en relativ luftfugtighed på 50%.
Plantestatus: I slutningen af uge 2 havde min Fat Banana Auto-plante udviklet 3 sæt flotte, ægte blade og havde nået en højde på 10 cm.
Uge 3
Planten fortsatte med at vokse hurtigt og så virkelig sund ud. I løbet af uge 3 udviklede den flere vifteblade og blev lidt højere. Jeg justerede ernæringen lidt for at optimere væksten yderligere.
Lys: Jeg havde stadig lysene tændt i 24 timer i døgnet og holdt lyskilden 35 cm fra baldakinen, efterhånden som planten voksede sig højere.
Næringsstoffer: Jeg tilføjede mere nitrogen til næringsopløsningen for at fremme bladvækst. Min næringsopløsning (pr. liter vand) så således ud:
- 2 ml aloe vera-ekstrakt
- 2 ml aminosyreformel
- 2ml flydende fiskeekstrakt
Jeg fodrede planten med 1 liter næringsformel på dag 1 og dag 4 i uge 3.
Miljø: Jeg sørgede for at holde en konstant gennemsnitstemperatur på 26 grader og en relativ luftfugtighed på 50%.
Plantestatus: I slutningen af uge 3 så min Fat Banana Auto glad, sund og blomstrende ud. Den udviklede flere nye sæt vifteblade og voksede til 21 cm i højden. De nydannede plantedele var mørkegrønne, og stænglerne var tykke og robuste.
Uge 4
I den sidste uge af den vegetative fase kunne jeg begynde at ane dannelsen af forblomster. Jeg blev ved med at fodre planten med gode mængder nitrogen, men tilføjede også flere kilder til kalium og fosfor samt mikronæringsstoffer for at fremme blomsterdannelsen.
Lys: Jeg holdt det samme lysskema på 24 timer i døgnet.
Næringsstoffer: For at hjælpe med udviklingen af sunde forblomster sammensatte jeg følgende kombination pr. liter pH-reguleret vand:
- 1,5 ml calcium/magnesium
- 2 ml aloe vera-ekstrakt
- 2 ml aminosyreekstrakt
- 2ml flydende fiskeekstrakt
- 1 ml blomstringsformel
- 1 ml fulvin- og humussyre-formel
- 1 ml tangekstrakt
Jeg vandede planten med 1 liter af denne næringsblanding på dag 1 og 4 i uge 4. Jeg vandede også planten med 1 liter almindeligt vand hver dag, når det øverste lag af vækstmediet blev tørt.
Miljø: Jeg reducerede temperaturen en smule til 25 grader, og holdt den relative luftfugtighed på 50%.
Plantestatus: I slutningen af uge 4 havde planten opnået en højde på 41 cm og havde udviklet en tæt, bladagtig krone og masser af forblomster ved knudepunkterne.
Fat Banana Auto-dyrkningsrapport: Blomstringsfasen (uge 5-9)
Uge 5 var starten på blomstringsfasen. Jeg ændrede luftfugtighed og næringsplanen for at øge størrelsen på blomsterne og mindske risikoen for råd og sygdom.
Uge 5
Forblomsterne på planten begyndte at svulme op til tykke klaser, og grenene begyndte at strække sig en del. Jeg tilpassede næringsplanen igen for yderligere at fremme blomsterudviklingen og afløvede planten let.
Lys: Planten havde badet i lys 24 timer i døgnet under den vegetative fase, men under blomstringsfasen reducerede jeg lysskemaet, så lamperne var tændte i 20 timer og slukkede i 4 timer.
Næringsstoffer: Næringsblandingen for den første uge af blomstringsfasen så således ud pr. liter vand:
- 1,5 ml calcium/magnesium formel
- 2 ml aloe vera-ekstrakt
- 2 ml aminosyreformel
- 1 ml blomstringsformel
- 1 ml fulvin- og humussyre-formel
- 2 ml sukkerroeekstrakt
Jeg vandede planten med 1 liter af denne formel på dag 1 og dag 4 i uge 5. Jeg gav den også 1 liter almindeligt vand på de dage, hvor den ikke fik næringsblanding.
Miljø: Jeg holdt temperaturen på 25 grader for at holde planten produktiv, men reducerede luftfugtigheden lidt til 40% for at forhindre mugdannelse på de nyudviklede blomster.
Plantestatus: Jeg afløvede toppen af baldakinen let i løbet af ugen for at forbedre lysgennemtrængningen. I slutningen af uge 5 var mit Fat Banana Auto-plante nået op på 72 cm i højden og havde masser af klaser fyldt med lyse hvide pistiller.
Uge 6
I den anden blomstringsuge svulmede knopperne yderligere op. Planten blev også højere, og jeg kunne se flere pistiller end før.
Lys: Jeg holdt en lysplan med 20 timers lys og 4 timers mørke.
Næringsstoffer: Jeg vandede fortsat planten med 1 liter pH-reguleret vand hvert døgn i uge 6, og på dag 1 og 4 gav jeg den følgende næringsstofblanding:
- 1,5 ml calcium/magnesium formel
- 2 ml aloe vera-ekstrakt
- 2 ml aminosyreformel
- 1 ml blomstringsformel
- 1 ml fulvin- og humussyre-formel
- 2 ml sukkerroeekstrakt
- 2 ml tangekstrakt
Miljø: Jeg holdt en konstant temperatur på 26 grader. Luftfugtigheden steg lidt til 48%, men det gav igen problemer på dette stadie af blomstringsfase.
Plantestatus: Jeg afløvede planten længere nede. Ved at fjerne de ældre vifteblade blev energien ledt mod de nyudviklede blomster. I slutningen af uge 6 var min plante nået op i en højde af 88 cm.
Uge 7 og 8
Blomstringsfasen gik fortsat pænt fremad. Klaserne blev mere kompakte, trichomerne begyndte at samle sig, og planten begyndte at afgive en kraftig duft.
Lys: Jeg fortsatte med det samme lysskema med 20 timers lys og 4 timers mørke.
Næringsstoffer: Jeg øgede koncentrationen af næringsstoffer for at give planten højere mængder fosfor og kalium. Jeg vandede planten med følgende blanding (pr. liter vand) på dag 1 og 4 i uge 7 og 8:
- 1,5 ml calcium/magnesium formel
- 4 ml aloe vera-ekstrakt
- 4 ml aminosyreformel
- 3 ml blomstringsformel
- 1 ml fulvin- og humussyre-formel
- 3 ml sukkerroeekstrakt
- 3 ml tangekstrakt
Jeg øgede også vandmængden til 1,5 liter i døgnet.
Miljø: Jeg registrerede en gennemsnitstemperatur på 25°C og en relativ luftfugtighed på 45%.
Plantestatus: Jeg afløvede den øverste del af baldakinen ved at fjerne ældre vifteblade, som blokerede for lysgennemtrængningen, så de nyudviklede knopper kunne få mere lys. Planten var nu 95 cm høj.
Uge 9
Efter at have øget mængden af næringsstoffer i sidste uge og set at blomsterne begyndte at modne, besluttede jeg at begynde at udskylle planten for at optimere smagen før høst.
Lys: 20 timers lys, 4 timers mørke.
Næringsstoffer: Jeg gav ikke planten næringsstoffer under hele udskylningen. I stedet vandede jeg den med 1,5 liter pH-reguleret vand hvert døgn.
Miljø: Jeg havde en konstant temperatur på 25 grader og en relativ luftfugtighed på 47%.
Plantestatus: Planten holdt en højde på 95 cm. Jeg afløvede en del og fjernede mange af de nederste vifteblade og de blade, der kastede skygger over knopperne i den øverste baldakin.
Fat Banana Auto-dyrkningsrapport: Høst (slutningen af uge 9)
Jeg høstede min Fat Banana Auto-plante i slutningen af uge 9 ved at bruge en kurvet trimmesaks til at fjerne og trimme knopperne, før jeg startede tørrings- og hærdningsprocessen. Jeg lagde mine knopper i et tørringsnet og placerede dem ind i et mørkt rum med god luftcirkulation og en relativ luftfugtighed på 45%.
Mine knopper var gennemtørrede efter 10 dage, og udbyttet vejede 70 gram. Derefter lagde jeg knopperne i hærdningsglas i 6 uger for at sikre en glat og lækker smag.
Om Fat Banana Automatic
Fat Banana Automatic er et bevis på, hvor langt auto-sorterne er nået. Denne sort udkonkurrerer mange af de fotoperiodiske sorter, når det gælder styrke, og dens intense søde og frugtagtige smag er i en klasse for sig. Hvis du leder efter en hurtigvoksende plante, der ikke har brug for særlig meget pleje eller besværing, skal du helt sikkert prøve Fat Banana Automatic.
-
Fat Banana Automatic: Genetik
Fat Banana Auto er skabt ved at krydse Fat Banana og Cookies Auto. Resultatet blev en potent og unik sort, som arvede værdifulde egenskaber fra begge forældresorterne. Den originale Fat Banana sørgede for højt THC-indhold og frugtagtig smag, og Cookies Auto videregav sin hurtige væksttid og sukkerholdige terpener. Samlet set består Fat Banana Automatic af 70% indica-, 20% sativa- og 10% ruderalis-genetik.
Fat Banana Auto
Fat Banana x Cookies Auto | |
375 - 450 gr/m2 | |
70 - 100 cm | |
7 - 8 uger | |
THC: 22% |
Sativa 20% Indica 70% Ruderalis 10% | |
90 - 175 gr/plant | |
80 - 120 cm | |
9-10 Uger efter spiring | |
Beroligende, Klar |
-
Fat Banana Automatic: Vækstegenskaber
Du kan dyrke Fat Banana Automatic næsten hvor som helst. Hvis du henter inspiration fra vækstrapporten ovenfor, kan du opnå flotte resultater i små indendørs rum. Du kan forvente, at planterne når op på 70-100 cm i højden og giver et udbytte på 375-450 gram pr. m². Hvis du beslutter dig for at dyrke sorten udendørs i din have eller på et guerilla-dyrkningssted, kan planterne blive op til 120 cm i højden og give op til 175 gram pr. plante. Gør dine opbevaringskrukker klar til høst allerede 9-10 uger efter spiring.
-
Fat Banana Automatic: Smag og virkninger
Når du har tørret og hærdet dine knopper, kan du forberede dig på bølger af lækre terpener. Du vil opleve en smag af banan blandet med jord- og frugtagtige toner for hvert eneste hiv. Når det kommer til virkninger, giver Fat Banana Automatic en beroligende og stenet oplevelse. Sorten byder på et THC-indhold på 22%, som vil få dine muskler til at smelte og inspirere til lange dybe samtaler. Fat Banana Automatic er perfekt til afslappende eftermiddage og aftener, når du ikke har andet på programmet.
Fat Banana Automatic: Stenede virkninger og frugtagtig eufori lige ved hånden
Forbered en let potteblanding, sæt dine lamper op, og plant et Fat Banana Automatic-frø. Du vil helt sikkert ikke fortryde det! Euforiske virkninger og vanvittige frugtagtige terpener er kun et par uger væk. Og plads bliver ikke noget problem. Det er bevist, at denne sort trives i små og kompakte rum og er det perfekte valg for diskrete dyrkere. Rigtig god fornøjelse!